Hundeejere siger godnat: Du gætter aldrig, hvad hunden gør, mens de andre sover

Kæledyr

08/10/22 | 10:37

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Yvonne troede, det var manden David, der havde flyttet rundt

Yvonne på 63 og David Galop på 66 kommer fra Northampton, East Midlands. Det er dem der er ejere af den syv-årige greyhound Polly - det var også dem, der fik sig noget af en overraskelse da de så familiens videoovervågning igennem. 

Selvom Polly med sine 7 år er ovre hvalpestadiet har hun stadig nogle tricks oppe i ærmet. 

Tjekker videoovervågning

Videoen af overvågningen blev optaget den 3. oktober og her kan man se Polly efter hun er lagt i seng inde i stuen. 

Yvonne og David hørte lyde nedenunder den nat efter de havde slukket lyset og var gået til tro. 

Da de stod op morgenen efter så alt normalt ud, men så tjekkede de videoovervågningen, som viste at Polly ikke kunne nøjes med en enkelt hundeseng. 

Derfor havde hun ommøbleret stuen ved at trække den ene hundeseng hen fra den ene ende af rummet og sætte den sammen med den første hundeseng. 

Vi er stolte af hende

Allerede om aftenen havde Yvonne tjekket overvågningen:

"Da vi var ovenpå, kunne vi høre nogle kradselyde  - så jeg tjekkede livekameraet på min telefon. Jeg kunne se Polly sove på begge senge - og jeg gik ud fra, at David havde sat dem sammen, før han gik i seng." 

Men det skulle vise sig, at David ikke havde flyttet på sengene:

"Da jeg så webcam-optagelserne dagen efter, kunne jeg ikke tro, hun havde gjort det selv. Den måde, hun gjorde det på og stillede dem så perfekt op - jeg havde aldrig troet, at hun kunne gøre det selv. Hun må have tænkt ved sig selv, 'hey, denne seng ville være endnu bedre, hvis det var en dobbeltseng'," fortæller Yvonne og siger afslutningsvist: 

"Vi vidste allerede, at hun var klog, men det var for mig næste niveau klogt - vi er så stolte af hende."