Hund tog med sin ejer på arbejde: Du gætter aldrig, hvad der så skete

Kæledyr

01/03/2023

Foto: Instagram juwelierstracke
Foto: Instagram juwelierstracke

Skrevet af Maria K.

Trofaste følgesvende. Sådan kender de fleste af os hunde - og man kan kun blive glad af at se på de pelsede dyr med logrende hale. Men da en butiksejer tog sin hund med på arbejde, havde han nok ikke gættet, hvad det ville komme til at betyde.

Hos en guldsmed i Bad Arolsen i Waldeck-Frankenberg-distriktet i Tyskland tog den 55-årige guldsmed Ulf Stracke sin elskede beagle Scapa med på arbejde. Scala er en hunhund på 12 år, som han har haft ved sin side i mange år. Helt tilbage fra da den var en hvalp.

Men når hun kom med på arbejde, fik hun hurtigt for vane at placere sig i udstillingsvinduet. Her ligger hun og nyder udsigtens og solens stråler fra det, der ligner en yderst velvalgt plads. Men det var ikke en plads, som Scapas ejer var helt vild med i starten. Men det blev der ændret på.


Modstand mod hundens placering

I starten var Ulf Stracke faktisk imod, at hunden placerede sig som en del af udstillingsvinduet, fordi han mente, at dens tilstedeværelse gav vinduet et rodet udtryk sammen med de fine smykker og pyntegenstande.

Men hunden fik såmænd også opmærksomhed, men ikke for at være rod i den fine smykkebutik, tvært imod. "På et tidspunkt gik det op for os, at hunden vakte opmærksomhed i udstillingsvinduet” fortæller Ulf Stracke. Og det var ikke kun forbipasserende, der fik øjnene op for den søde udstillingshund, det gjorde internettet også. Nu er Scapa en vigtig del af butikkens omdømme og faktisk endte det med at blive mere end blot en sød historie.

Sikke en dygtig hund

 Ud over at ligge og sole sig i folks opmærksomhed og solstråler, har den gamle hund nu også været en stor del af en indsamling til et godt formål. For da den søde hund blev opdaget på internettet, fik den pludselig stor opmærksomhed.

 Det brugte ejeren som fundament for at starte en indsamling til det kommunale dyreinternat for at samle penge ind til alle de dyr, der ikke har det lige så godt som hans egen hund. Alt sammen takket være Scapa, der fandt sin arbejdsplads.