Fremmede bliver ved med at gå ind i hendes have: ”Jeg kan ikke beslutte mig for, om deres undskyldning er sød eller virkelig mærkelig”

Kæledyr

19/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Katrine Lykke

Den forvirrede beboer var på vej på arbejde, da hun opdager to fremmede kvinder, der er på vej ind i hendes have.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

 Hvis du er så heldig at have en kat, kender halvdelen af ​​nabolaget sikkert dit kæledyr. De fleste dyr strejfer nemlig gladeligt rundt i deres område, hvis de får chancen, og særligt katte er kendt for at være opdagelsesrejsende. 

Det er dog mindre almindeligt, at dine naboer begynder at gå på opdagelse i din have for at bruge lidt tid sammen med din pelsede ven. Alligevel var netop det, som en forvirret beboer oplevede tidligt en morgen.

Det skriver Mirror.

"Er det her super underligt?"

Kæledyrsejeren var stået lidt tidligere op end normalt og var ved at gøre sig klar til den daglige cykeltur, da hun pludselig hører porten gå, og to fremmede damer kommer ind i haven med kattemad på et fad. 

"De forklarede, at de kommer hver morgen for at fodre mine katte, og at det er den bedste del af deres dag," fortæller beboeren på Reddit, hvor hun også søger svar på om, hun skal opfatte deres undskyldning for at trænge ind i hendes have som sød eller som mærkelig og grænseoverskridende.

”Er det her super underligt? Eller lidt sødt," spørger hun forvirret de øvrige brugere på Reddit.

De fleste brugere på det sociale medie er dog begejstrede for historien og synes, det er sødt.

”Det er den bedste del af dagen for dem? Det er så dejligt! Og du behøver aldrig at bekymre dig, når du tager på ferie eller er på hospitalet,” skriver en bruger begejstret og kalder de uinviterede gæster for fantastiske naboer.

"Det kan forværre et sundhedsproblem"

En anden bruger påpeger dog, at det kan være problematisk, hvis man fodrer dyr, der ikke er ens egne: ”Katte og hunde har ofte diætrestriktioner. Ekstra fodring kan gøre et sundhedsproblem værre.” Katteejeren afviser dog, at det er et problem i dette tilfælde.

Hvad mener du: Må man fodre andre folks dyr? Og kan man tillade sig at gå ind i andres have for at besøge deres kæledyr?