Det er fortsat tilladt i visse situationer, men fra den 1. juli træder nye regler i kraft.
Lige nu læser andre
Nogle gange kan det være nødvendigt at efterlade sin hund udenfor for en kort stund – for eksempel ved et hurtigt besøg i butikken eller undervejs på en rejse, hvor hunden ikke må komme med ind.
Det er fortsat tilladt i visse situationer, men fra den 1. juli træder nye regler i kraft: Det bliver forbudt at lade hunde stå bundet i længere tid ad gangen.
Derudover må man ikke længere bruge en hundesnor som en fast metode til at begrænse hundens bevægelse eller holde den i ro.
Sådan skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Læs også
Binding kun i kort tid
Hunde må fremover kun være bundet i kort tid, og kun i særlige situationer – f.eks. ved træning, jagt eller i haven, når ejeren er til stede.
Hvis hunden står udenfor en butik eller lignende, skal det kun være i kort tid, og ejeren skal holde øje med både vejret og vinden.
Det er vigtigt, at hunden har mulighed for at søge skygge eller læ, og at snoren er lang nok til, at den kan rejse sig, vende sig og lægge sig ned.
“Vi ved godt, at mange hundeejere bruger snoren med omtanke. Men vi vil gerne sikre, at ingen hunde kommer til at stå fastbundet for længe – især ikke i sol, regn eller blæst,” siger enhedschef Christina Rughede, Fødevarestyrelsen.
Farvel til pighalsbånd
Samtidig med de nye regler for opbinding bliver der også strammet op på, hvilke halsbånd hunde må bære.
Tidligere har det været forbudt at bruge halsbånd med skarpe eller spidse pigge på indersiden, men halsbånd med stumpe metalpinde på op til 8 mm har været lovlige.
Det bliver nu ændret. Fra 1. juli indføres et klart og bredt forbud mod alle typer pighalsbånd og metaltappe – uanset om de er skarpe eller stumpe.
Formålet med de nye regler er at beskytte hunde mod ubehag og skader og samtidig gøre det enklere for både ejere og myndigheder at forstå, hvad, der er lovligt og hvad, der ikke er.