Elsket hund forsvundet i 8 år, men så ændrer et opkald alt

Kæledyr

02/02/2023

Foto: Facebook @Alani Kai Leon
Foto: Facebook @Alani Kai Leon

Skrevet af Emil B.

Hunden Roscoe forsvandt pludseligt i 2015. Familien havde opgivet håbet om at se ham igen, men så fik de et opkald, som gav dem håb igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et spinkelt håb

Nicolle Leons liv blev beriget med et nyt familiemedlem i 2013, da hendes mor og bror gav hende en beagle. Familien havde fornøjelsen af beaglen Roscoes selskab i 2 år, da han pludselig forsvandt i starten af 2015. I otte år var der ingen spor af Roscoe, indtil familien for nyligt fik et opkald, der ændrede alt.

”Jeg kom hjem, og så var han væk” fortalte den 41-årige Nicolle. Hun mente at nogen måtte have stjålet Roscoe. Han var mikrochippet, men de utallige opkald til dyreinternater og organisationer bar ikke frugt. ”Vi var alle sammen triste,” forklarede hun. Og for hvert år der gik, accepterede de mere og mere, at Roscoe ikke ville vende hjem igen.

Reddet i sidste øjeblik

Men den 12. januar 2023 ringede telefonen. En kvinde havde scannet en hund med en mikrochip, som var knyttet til Nicolles telefonnummer. Hun havde imidlertid fået flere firbenede venner, og da de alle sad ved siden af hende, sagde hun til kvinden, at hunden ikke kunne være hendes.

Men af ren nysgerrighed spurgte hun ind til hundens race. En beagle! Da indså hun, at det måtte være Roscoe. Hun kunne ikke tro det. Kun 3 dage inden han skulle aflives, havde kvinden nået frem til hans ejer.

Stedet, han var endt, havde et dårligt ry, og var kendt for at have mange herreløse hunde. Kvinden, der ringede, var frivillig fra et dyreværn, og uden hende havde de nok aldrig set Roscoe igen.

To dage efter blev han endelig genforenet med familien: ”Han er sådan en god hund, og jeg er overbevist om at han kan huske os.” siger Nicolle, som er fuldstændig henrykt over, at Roscoe endelig er vendt tilbage.

Hvad der er sket i løbet af de 8 år vil formentlig forblive Roscoes hemmelighed.