Dreng kastede ætsende toiletrens i øjnene på hunden Gucio

Kæledyr

13/10/2022

Foto: Facebook
Foto: Facebook

Skrevet af Redaktionen

Det endte med en større øjenskade efter en 12-årig dreng angiveligt kastede toiletrens i øjnene på den lille pekingeser Gucio

Det var ikke en tilfældig hund, det gik ud over. Det rapporteres nemlig, at den unge dreng, der bor hos sin bedstemor i Stettin, gentagne gange kastede og sparkede sin lille pekingeser på jorden.

Mishandlingen skete over en periode på halvanden måned. Kulmineringen på mishandlingen var, at drengen hældte toiletrens i vovsens øjne. Det gav den lille firbenede ven slemme skader.

Efter et anonymt tip om den forfærdelige handling kørte ansatte i den lokale ​​dyreværnsforening ud til drengens adresse.

"På adressen fandt vi en lille pekingeser, der konstant gned sin tryne på jorden og gned det ene øje med poten," skrev dyreværnsforeningen på sin Facebook-side. De delte også billeder af den forpinte firbenede størrelse.

Billederne viste, at det ene øje var i en meget dårlig tilstand, og det andet øje var meget rødt.

Drengens bedstemor forsøgte tilsyneladende at undskylde den lille drengs opførsel og forklarede, at hunden tidligere havde taget hendes barnebarns sko.

En dyrlægeklinik bekræftede det ene øjes meget dårlige tilstand og forklarede, at det var meget sandsynligt, at den lille hund ville miste synet på øjet.

Desuden var huden, der kom i kontakt med det ætsende rensemiddel også beskadiget. Ligesom hundens tænder var i en meget dårlig stand.