Opslaget om katten Lucas er lagt på Reddit i en gruppe, der hedder "CatsAreAssholes" eller på godt dansk, katte er røvhuller.
Mens den lækre pizza ligger spredt ud på gulvet, kan man se, at der mangler et godt stykke af den. Samtidig sidder katten i et andet hjørne af køkkenet. Uden den mindste skygge af skyld, kigger den direkte ind i kameraet.
Kattens ejer mener selv, at Lucas må have hoppet op på bordet, da ingen kiggede og væltet pizzaen ned fra bordet med poterne.
Derudover var ejeren helt sikker på, at Lucas havde spist noget af pizzaen, idet den slikkede sig om munden, da han kom ud i køkkenet.
Pizza er dog ikke godt for katte, idet der er flere ingredienser, som katte bør undgå. Katte er laktoseintolerante, så ost kan give problemer med maven.
De store mængder salt, som pizzaer indeholder, samt nogle krydderier, kan også have en negativ indflydelse på en kats velbefindende.
Bl.a. kan hvidløg og løg skade de røde blodlegemer i kattens krop.
Historien melder dog, at Lucas har klaret sig uden de store problemer, men han er ikke i kridthuset hos sin ejer.