Forside Inspirerende historier Inspirerende video: 85-årig pensionist jager røver på flugt ved hjælp...

Inspirerende video: 85-årig pensionist jager røver på flugt ved hjælp af jeans

J. Bøgen J. Bøgen
17. januar 2025
Inspirerende video: 85-årig pensionist jager røver på flugt ved hjælp af jeans
Foto: Shutterstock

Det er altså ret sejt gjort!

Noget så simpelt som tøjvask kan hurtigt udvikle sig dramatisk.

Det måtte en 85-årig pensionist i den engelske by Maltby sande, da han d. 7. januar lagde turen forbi et vaskeri.

Kort efter, han trådte ind ad døren med en hvid plastikpose med et par cowboybukser, fik han nemlig selvskab af en sortklædt mand, der siden har vist sig at være 42 år, og manden havde tydeligvis ikke planer om at vaske tøj.

Han småløber nemlig målrettet efter pensionistens pose og forsøger at tage den – men det ville Ron Croker, som pensionisten hedder, ikke finde sig i.

Forsvind!

Croker når nemlig at tage et fast greb om posen og resolut give røveren ordre om at forsvinde fra stedet.

Røveren forsøger så igen at række ud efter posen, og så fik Croker nok.

Han tager et ordentlig sving med posen og rammer røveren i hovedet, imens han skridt for skridt tvinger røveren bagud.

Da røveren endelig åbner døren for at tage flugten får han også en trussel med på vejen fra Croker om, at pensionisten vil “slå ham ihjel” – en trussel, Croker dog ikke gjorde alvor af.

Efter optrinnet vender Croker tilbage til sin oprindelige plan, nemlig at vaske sine jeans, og efterfølgende er den 42-årige røver blevet anholdt og sigtet for røveriforsøg.

Se den seje video her!

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: