Selvom de er nemme at passe: Denne ting kan pelargonier ikke tåle

Hus og have

02/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Planten har en særlig svaghed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pelargonia er en alsidig plante der både trives inden- og udendørs, og har været en fast bestanddel af de danske haver og vindueskarme igennem mange år.

Med sine forskellige farver og former er pelargonier kendt for både deres robusthed og smukke blomstring.

Pelargonia kommer i mange farvenuancer, fra hvid og delikat pink til rød, lilla og bordeaux.

Nogle sorter har endda flerfarvede blade, der tilføjer ekstra dekorativ værdi.

En af pelargoniens største fordele er dens tolerance overfor tørke. Hvor mange andre potteplanter hurtigt visner uden vand, kan pelargonier klare sig i en periode uden vanding.

Én ting er særligt farlig for pelargonier

Pelargonier trives bedst udendørs om sommeren, men de kan ikke tåle frost. Det anbefales at vente med at plante dem ud, indtil faren for nattefrost er overstået.

Det skriver det norske magasin Klikk.

Men det er dog ikke kun frost, der er en fare for planten.

Mange pelargonier kan ikke lide regn, især dem med store blomster, som kan blive beskadiget af kraftige regnskyl. Derfor er det vigtigt at sørge for god dræning i potterne for at undgå rådne rødder.

Om vinteren skal pelargonier tages indendørs før frosten kommer. De trives bedst ved kølige temperaturer mellem 5 og 8 grader og kræver minimal vanding og lys.

Mange bruger det forkerte navn

Selvom mange kalder pelargonia for geranium, er der en forskel. Haveplanten storkenæb hedder Geranium på latin, mens pelargonia kommer fra det latinske navn Pelargonium.

Begge planter tilhører dog familien Geraniaceae, hvilket forklarer forvirringen.