Har græsplænen lige fået en omgang? Så er det nu, at det bedste tidspunkt er for at vedligeholde din plæneklipper.
Du behøver ikke gøre det hver gang, men hvis du gør det – eller bare en gang imellem – så hjælper du med at forlænge din maskines levetid.
Texas producerer blandt andet plæneklippere, og deres eksperter har samlet en nem og overskuelig guide til dig, så læs videre og find ud af, hvordan du kan passe godt på din maskine, så den kan passe godt på din græsplæne!
Vask den
Det mest enkle og bedste råd til generel vedligeholdelse er simpelthen at vaske og rengøre din plæneklipper efter brug.
Derved hindrer du at snavs, græsrester og andet skader den på sigt.
På benzinplæneklippere kan du også sprøjte overdelen med vand – men gør det varsomt.
På en batteriplæneklipper er det bedre at tørre med en våd klud, så vand ikke trænger ind til de elektroniske dele.
Kontroller olie, tændrør og luftfilter
På plæneklippere på benzin er det en god idé at efterse nogle ting
Kontroller olieniveauet og skift gerne olie mindst én gang årligt.
Tjek også om dit tændrør er sodet til, og så kan du enten rengøre det eller udskifte med et nyt.
For at benzinmotoren skal få luft, så skal luftfilterer også fungere, så se om det er fyldt med snavs og rens det, hvis nødvendigt.
Tjek sliddele og løse dele
Når du bruger din plæneklipper, så slides dele som kniven i særdeleshed.
Tjek om den stadig er skarp, så du får et optimalt klipperesultat, og tjek også om alt sidder, som det skal.
Kabler, møtrikker, skruer kan løsne sig selv under brug, så tjek om alt sidder stramt og evt. stram efter, så det bliver, hvor det skal være.
Og det var det! Sådan laver du en hurtig og enkel vedligeholdelse af din plæneklipper, så du forhåbentlig kan bruge den i mange år fremover.