Inden, du planter nyt: Ekspert råder dig til at lave spadetesten

Hus og have

13/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Du risikerer, at dit hårde plantearbejde ikke bærer frugt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Marts plejer at være måneden, hvor haven kalder, og haveentusiaster ivrigt starter sæsonens projekter.

Dog advarer eksperter i år om, at det ekstraordinært våde vejr, der har karakteriseret Danmark den seneste tid, bør få haveejere til at tænke sig om en ekstra gang, før de ivrigt begynder på de store planteprojekter.

Det skriver TV 2 Øst.

Gennemblødt undergrund

2023 kunne bryste sig af titlen som det vådeste år i Danmarks historie, og tendensen fortsatte ind i de første måneder af det nye år.

Dette efterlader mange haver og marker mærkbart mere vandfyldte end normalt, hvilket skaber udfordringer for tidlige forårsbeplantninger.

Marlene Nielsen, haverådgiver hos Haveselskabet, råder til forsigtighed med at plante nye buske, træer eller hække i denne periode:

“Den våde jord bliver hurtigt til et ælte, som de nye planter ikke kan trives i,” forklarer hun.

Spadetesten

Hun anbefaler at tage et spadestik i jorden for at bedømme, om den er for våd og dermed ude af stand til at støtte nye planter.

Jorden er for våd, hvis spidsen af spaden har våd, klæbrig leragtig jord siddende når den kommer op igen.

Desværre er der ikke meget i vejrudsigten, der tyder på, jorden får en tiltrængt tørring lige foreløbig. De næste dage står nemlig på udbredt skydække og spredte byger hist og her.

Der kan dog også komme solstrejf ind imellem, men spørgsmålet er, om det er noget, der for alvor kan gøre en forskel for vores hårdt prøvede haver.