Giv græsset luft: Sådan vertikalskærer du din plæne i efteråret

Hus og have

02/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Mos og græsrester, der danner en slags filt, i din græsplæne er skidt for din græsplænes vækst, da rødderne så ikke får luft og sollys. Men i efteråret kan du sætte ind og vertikalskære, så du får en sundere og grønnere plæne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvem drømmer ikke om en helt grøn og flot græsplæne? Men ofte er virkeligheden anderledes.

For mange er mos en konstant og hyppig del af græsplænen, selvom man gerne ville være den foruden. Mos i græsplænen er ofte et tegn på, at jorden er fugtig og mangler næring.

Men starten af efteråret er et ideelt tidspunkt til at bekæmpe mosset.

Eksperterne fra maskinproducenten TEXAS guider dig til, hvordan du forbedrer plænens sundhed.

Når græsset er i vækst, kan du vertikalskære

I sensommeren og i det tidlige efterår vokser græsset nemlig godt og hurtigt, og det er derfor et godt tidspunkt at starte din TEXAS plænelufter eller mosfjerner. For når du vertikalskærer, så skærer du ned i græsset, hvilket selvfølgelig er en lidt hård behandling af det - og des større dybde, des hårdere behandling. Men så længe græsset er i vækst, som det er i efteråret, så skal det nok komme sig igen.

Men når du skærer ned i græsset, så løsner og fjerner du også mos og græsrester. Det giver ilt og sollys til græsrødderne, og det får dem til at vokse godt.

Er din plæne velholdt kan du nøjes med at skære 3 mm ned i græsset, men har den brug for en mere grundig omgang, så kan det være nødvendigt at skære endnu dybere ned.

Det er bedst at vertikalskære græsplænen, når jorden er fugtig og blød, ikke når den er tør og hård. For optimal behandling kan du køre vertikalskæreren først i én retning og derefter på tværs.

Væk med mos og græsrester

Er du vant til at bioklippe med plæneklipperen, så er det altså frem med arbejdshandskerne denne gang. Alt mos og græsrester som du river op af plænen skal fjernes.

Men det kan så også efterlade en græsplæne, der ser en smule hærget ud - men bare rolig, den skal nok komme sig.

I det tidligere efterår er græsplænen i god vækst, og når rødderne har fået ilt og lys efter dit arbejde med din mosfjerner eller plænelufter, så går der ikke længe inden, at den er mere grøn og tæt. Men du kan også hjælpe den lidt på vej lige efter, at du har vertikalskåret.

Efter vertikalskæring er det ideelle tidspunkt at tilføre næring. Med et lag top- eller plænedressing spredt ud over hele græsplænen tilfører du den nødvendige næring. Derefter kan du også sprede plænekalk, og dette bør give din græsplæne alt, hvad den behøver for at vokse i de kommende uger.

Og hvis der er områder uden meget græs, er det også nu, at du med fordel kan efterså græs.