Vi kender det alle sammen.
Man kommer hjem, tager tøjet af og lægger det – ikke i skabet, men over ryglænet på en stol.
Man tænker først og fremmest, at tøjet kun skal ligge der for en aften - og allerhøjest en uge.
Men hos nogle ender den stol med at blive en fast del af boligindretningen.
Ifølge psykologer kan der gemme sig mere bag den vane, end man lige tror.
Det skriver NLC.
1. Vi udsætter ting
En af de hyppigste forklaringer er ganske enkelt halvfærdige opgaver.
For mange føles det uoverskueligt at folde trøjen sammen og gå hele vejen hen til skabet.
Hverdagen fylder, tankerne er mange, og pligterne står i kø. Resultatet bliver derfor en stol, der bliver symbolet på det, vi ikke når.
2. Træthed og manglende overskud
Andre oplever, at de simpelthen ikke har energi til også at rydde op, når de kommer hjem.
Efter en lang dag fyldt med aftaler og gøremål vinder behovet for at slappe af.
Og så bliver stolen en slags midlertidig garderobe – som hurtigt bliver alt andet end midlertidig.
Tøjbunken kan derfor også være et spejl af den mentale tilstand.
Er man overbelastet, træt eller stresset, er det ofte småtingene – som oprydning – der først bliver nedprioriteret.
3. Når det bare er blevet en vane
For nogle handler det hverken om træthed eller overspringshandlinger. Det er simpelthen en vane.
Måske er man vokset op i et hjem, hvor rod var en naturlig del af hverdagen, eller måske har man aldrig fået etableret faste rutiner.
Her bliver stolen et "neutralt hjørne" i hjemmet – en praktisk løsning snarere end et problem.
Et lille tegn med stor betydning?
En stol fuld af tøj er ikke nødvendigvis noget at skamme sig over.
Men det kan være en anledning til at mærke efter, om du er presset, træt eller bare lidt for vant til at tage den nemme løsning?
