Den nyeste havedille: Sådan sår du popcorn-græs

Hus og have

01/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er virkelig spøjst!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der dukker af og til nogle besynderlige ting op på internettet.

Hvad end det er en kat, der gør noget mærkeligt, et rengøringstip, en video af en mand, der kører på ethjulet cykel med sine hænder eller noget helt fjerde, så er langt det meste af det ganske underholdende - og noget af det direkte brugbart.

I takt med internettets udbredelse er have- og planteelskere begyndt at dele tips og tricks med hinanden, og et, undertegnede i hvert fald ikke har hørt om før, er begyndt at blive mere populært:

Popcorn-græs.

Det lyder måske absurd, men det er en helt seriøs anbefaling fra et hav af planteentusiaster.

Hvad er det?

ifølge Better Homes & Gardens er popcorn-græs en ornamental græssort, der gror hurtigt og er nemt at så i en hvilken som helst have, hvor der mangler lidt grønt.

Processen er også ganske enkel: Du kan enten så popcornene direkte i jorden med et par centimeters mellemrum, eller du kan starte med at så dem i en potte med lidt jord.

Flere argumenterer for, at det er bedst at starte spiringen indendørs, men det er der delte meninger om.

Sørg for at vande regelmæssigt og at holde jorden fugtig, og efter en måneds tid vil du popcorn-græsset have en imponerende højde. Hvis du har plantet popcornene i en potte til at starte med, skal du så spirerne i haven, når spirerne er blevet et par centimeter høje (sker i løbet af få uger).

Brug ikke mikroovns-popcorn

Du skal dog være opmærksom på, at de klassiske mikroovnspopcorn ikke fungerer til dette.

De er sølet til fedtstof og ofte også salt, og det fungerer ikke, når det er noget, der skal gro.

Du skal derfor en tur ned i supermarkedet og have fat i helt neutrale popcornmajs uden hverken salt eller fedtstof tilsat.