Det lyder måske som om, skribenten her har set for meget Star Wars eller Star Trek, siden han kom på at skrive denne artikel.
Men krig i rummet er ikke længere noget, der "blot" beskrives i science fiction: Det er en overhængende trussel, som kan få katastrofale konsekvenser for hele verden, hvis den faktisk bryder ud.
I begyndelsen af 2022, da Rusland invaderede Ukraine, gik amerikanske efterretningsfolk i gang med at undersøge en række hemmelige satellitopsendelser, som Rusland foretog omkring den samme tid.
Senere nåede man, ifølge The New York Times, frem til, at Rusland var i gang med at udvikle et nyt våben, som skulle bruges til kamp i rummet. Vurderingen var, at våbnet potentielt skulle kunne ødelægge tusindvis af satellitter.
I sidste uge kom det så frem, at USA mistænker Rusland for at have planer om at sende atomvåben ud i rummet, og hvis vi først når til det punkt, kan det ende med at sende store dele af verden måske 100 år tilbage i tiden.
Uoverskuelige konsekvenser
Umiddelbart kunne man tro, at det ville være mere sikkert for os mennesker, hvis atomvåben bliver detoneret ude i rummet i stedet for her nede blandt alle os.
Men en nuklear eksplosion i rummet vil få uoverskuelige konsekvenser for os alle.
Og for at få et indblik i, hvor galt det kan gå, skal vi tilbage til 1962, hvor USA udførte "Starfish Prime".
En Thor-raket blev sendt 400 km op i luften og knap 1500 kilometer ud over Stillehavet for så at blive detoneret ude i rummet.
Eksplosionen, som var cirka ti gange så kraftig som Hiroshima-bomben, fik den mørke himmel til at lyse om, som var det midt på dagen - billedet øverst i artiklen er taget i Hawaiis hovedstad Honolulu umiddelbart efter eksplosionen kl. 11 om aftenen lokal tid.
Men konsekvenserne af eksplosionen blev først tydelige de følgende dage.
Intet var sikkert
I forbindelse med eksplosionen udsendte Starfish Prime nemlig også en elektromagnetisk puls, der slukkede mere end 300 gadelygter på Hawaii, satte flere tyverialarmer i gang og resulterede i massive udfald i telefontrafikken.
Tre satellitter i et lavt kredsløb om Jorden blev desuden sat ud af spillet som følge af strålingen. I månederne efter eksplosionen kunne man desuden se, at mindst seks andre satellitter begyndte at fejle som følge af den massive menneskeskabte sråling.
I 1968 fandt man så ud af, at elektroner strålingen fra Starfish havde været i atmosfæren hele fem år efter eksplosionen.
Det var et eksempel på, hvad en eksplosion langt fra satellitter og alt muligt andet kunne føre med sig. Forestil dig så den ødelæggelse, an atomsprængning meget tættere på Jorden, og som er direkte rettet mod vigtige satellitter, kan føre med sig.
