I april 1945 var det en farlig opgave at være tysk ubådsmand.
Allierede ubådsjægere var blevet meget mere effektive, og tyske ubåde blev sænket hurtigere, end de kunne bygges. Tekniske gennembrud som radar og nye våben som målsøgende torpedo sænkede tyskerne til højre og venstre.
Men for besætningen på U-1206 lå den største trussel faktisk på lur i deres chefs tarme. Den tyske flådekaptajn Karl-Adolf Schlitt var på sin første patrulje som kommandant, da han mærkede naturen kalde og begav sig til fartøjets topmoderne toilet.
For stolt eller flov til at bede om hjælp
Mens allierede ubåde havde toiletter, der skyllede ind i en lille intern tank, der optog den nødvendige plads i ubåden, havde tyskerne udviklet et kompakt system, der drev affald ud i havet. Det højteknologiske system virkede endda, mens ubåden var dybt under vandet.
Desværre var toilettet meget komplekst. Ifølge doktrinen var der en toiletskyl-specialist på hver ubåd, der betjente de nødvendige ventiler. Kaptajnen, enten for stolt eller for utålmodig til at opsøge specialisten, forsøgte selv at skylle ud efter at have forrettet sin nødtørft.
Der er forskellige udlægninger af, hvad der fik kommandøren til selv at forsøge sig med det komplekse skyllesystem, men en af de mest sejlivede fortællinger er, at han simpelthen havde - undskyld udtrykket - lagt så stor og ildelugtende en lort, at han ikke ville have skyllespecialisten til at se den på grund af en kombination af stolthen og flovhed.
Men da toilettet ikke skyllede ordentligt, kaldte han til sidst på specialisten.
Specialisten forsøgte at rette op på situationen, men åbnede den udvendige ventil, mens den indvendige ventil stadig var åben. Havet begyndte hurtigt at strømme ind og dækkede gulvet i et lag af spildevand og havvand. Specialisten fik lukket ventilerne, men det var for sent.
Toiletskyllet, der kostede menneskeliv
Toilettet var placeret over batteribanken. Da saltvandet fossede ned på batterierne, skabte det klorgas, der hurtigt spredte sig gennem ubåden og truede med at dræbe besætningen. Schlitt beordrede ubåden til overfladen.
Ubåden nåede overfladen omkring 16 kilometer fra den skotske kyst og blev hurtigt opdaget af britiske fly. En tysk sømand blev dræbt, da ubåden blev angrebet.
Ordren blev givet til at sænke ubåden og undslippe. Yderligere tre sømænd druknede i et forsøg på at nå land. De andre søfolk ombord på U-1206 blev hurtigt fanget og blev krigsfanger.
Heldigvis for dem var krigen næsten forbi. Ubåden sank 14. april 1945. Hitler dræbte sig selv 30. april og Tyskland overgav sig 8. maj.
Kilde: WeAreMighty.com, Wikipedia
