YouSee deler trist nyt til kunderne: Det sker på baggrund af en ny lov

Generelle nyheder

09/04/2025

Zakariaa El Mikdam / Shutterstock.com
Zakariaa El Mikdam / Shutterstock.com

Skrevet af Lukas Andreas

YouSee har givet besked til kunderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fremover skal YouSees kunder grave dybere i lommerne, hvis de vil se fjernsyn.

Tv-pakkerne bliver dyrere fra sommeren 2025, og det skyldes ikke flere kanaler eller bedre indhold, men i stedet moms.

Det skriver Flatpanels.

En lovændring betyder nemlig, at tv-distributørerne nu skal lægge moms på ophavsrettigheder, som tidligere har været fritaget.

Det mærkes direkte i pengepungen hos YouSee’s kunder, hvor tv-pakkerne stiger mellem 13 og 19 kroner om måneden.

Baggrunden er en ny lov, der blev vedtaget i december 2024, men har været undervejs i flere år.

EU har siden 2021 ønsket at sidestille håndtering af ophavsrettigheder med anden økonomisk aktivitet, og nu har den danske regering altså valgt at omsætte det ønske til praksis.

Det betyder, at organisationer som Koda og Copydan, der indsamler penge til kunstnere, ikke længere slipper for moms, og det gør YouSee-kunderne heller ikke.

I et brev til kunderne skriver YouSee, at de nye priser træder i kraft fra 1. juli 2025. Eksempelvis stiger grundpakken med 14 kroner om måneden, mens en mellempakke bliver 15 kroner dyrere.

YouSee Play-kunder går heller ikke fri – her stiger priserne med hele 30 kroner på tværs af pakkerne.