Vigtigt tip fra frisør: Husk at gøre dette, inden du møder op i salonen

Generelle nyheder

16/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Vidste du det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange forbinder nok en tur hos frisøren med lige at få vasket håret, før saksen eller trimmeren findes frem.

Derfor er der jo heller ikke nogen grund til at spilde shampoo og vand ved at tage et bad derhjemme først.

Eller hvad?

Der er nemlig nogle tidspunkter, hvor det er en god idé at vaske håret, før man drager mod salonen - faktisk kan det have en afgørende indvirkning på resultatet.

I en video på Instagram forklarer hårstylisten Natalie Bolyn, du bør lægge en hårvask ind i din tidsplan INDEN, du tager til frisøren, hvis du skal gøres klar til en stor begivenhed som et bryllup.

Bolyn fortæller nemlig, at hun ofte oplever, at kunderne dukker op i hendes salon med snavset hår, fordi de tror, det gør hele processen med stylingen nemmere.

Men det er løgn og latin.

"Jeg ved ikke, hvem der har fortalt folk, at snavset hår er bedre til håropsætninger, men det er simpelthen ikke sandt," siger hun til det britiske medie The Mirror.

Hun advokerer for, at en kommende brud eller lignende sørger for at vaske håret aftenen før, det skal styles. Det giver nemlig et godt fundament for stylisten, når det hele skal ordnes.

Alt hår er forskelligt, og det kan også være nødvendigt at vaske håret lige inden frisørtiden.

"Du kender dit eget hår. Hvis du nemt får fedtet hår efter én dag, så skal du vaske det samme dag, du har frisørtid. Når jeg laver opsætninger, gør jeg kun håret mere snavset," siger stylisten.

Sikkert er det dog, at du IKKE skal møde op med flere dage gammelt, fedtet hår, der måske endda lugter. Der skal nemlig bruges varme til mange stylingsprocesser, og det gør kun lugten værre, når håret bliver varmet op.