I 2011 nåede verden en befolkning på 7 mia. I år vil tallet ramme 8 milliarder,
Det skriver UN
Mere ulighed
Nogle pege på de fremskridt inden for sundhed, der har forlænget levetiden, reduceret mødredødelighed og børnedødelighed og givet anledning til vaccineudvikling på rekordtid, som en af grundende.
Andre vil kigge til de teknologiske innovationer, der har lettet vores liv og forbundet os mere end nogensinde. Atter andre vil varsle gevinster i ligestilling mellem kønnene.
Men fremskridtene er ikke universelle, hvilket kaster ulighed i knivskarpt relief.
De samme bekymringer og udfordringer, som blev rejst for 11 år siden, forbliver eller er blevet værre: Klimaændringer, vold, diskrimination.
Verden nåede en særlig dyster milepæl i maj: Mere end 100 millioner tvangsfordrevne på verdensplan.
I en ideel verden betyder 8 milliarder mennesker 8 milliarder muligheder for sundere samfund styrket af rettigheder og valg. Men spillefeltet er ikke og har aldrig været lige. På baggrund af blandt andet køn, etnicitet, klasse, religion, seksuel orientering, handicap og oprindelse er alt for mange stadig udsat for diskrimination, chikane og vold.
9,7 milliarder i 2050
Det tog hundredtusinder af år for verdensbefolkningen at vokse til 1 milliard - så på blot yderligere 200 år eller deromkring voksede den syvdoblet.
I 2011 nåede den globale befolkning op på 7 milliarder, den er på næsten 7,9 milliarder i 2021, og den forventes at vokse til omkring 8,5 milliarder i 2030, 9,7 milliarder i 2050 og 10,9 milliarder i 2100.
Denne dramatiske vækst er hovedsageligt drevet af et stigende antal mennesker, der overlever til den reproduktive alder, og er blevet ledsaget af store ændringer i fertilitetsrater, stigende urbanisering og accelererende migration. Disse tendenser vil have vidtrækkende konsekvenser for de kommende generationer.
Den seneste tid har set enorme ændringer i fertilitetsrater og forventet levetid. I begyndelsen af 1970'erne fik kvinder i gennemsnit 4,5 børn hver; i 2015 var den samlede fertilitet for verden faldet til under 2,5 børn pr. kvinde.
Flere mennesker i byerne end på landet
I mellemtiden er den gennemsnitlige globale levetid steget fra 64,6 år i begyndelsen af 1990'erne til 72,6 år i 2019. Derudover ser verden høje niveauer af urbanisering og accelererende migration.
2007 var det første år, hvor flere mennesker boede i byområder end i landdistrikter, og i 2050 vil omkring 66 procent af verdens befolkning bo i byer.
Disse megatrends har vidtrækkende konsekvenser. De påvirker økonomisk udvikling, beskæftigelse, indkomstfordeling, fattigdom og social beskyttelse.
De påvirker også bestræbelserne på at sikre universel adgang til sundhedspleje, uddannelse, boliger, sanitet, vand, mad og energi.
For mere bæredygtigt at imødekomme enkeltpersoners behov skal politikere forstå, hvor mange mennesker der bor på planeten, hvor de er, hvor gamle de er, og hvor mange mennesker der vil komme efter dem.
