Vanvittig udvikling: Ikke set i 30 år

Generelle nyheder

10/03/2022

Skrevet af Kathrine Frich

De danske priser presse opad af en inflation, der er på himmelflugt. Februar har udløst de største stigninger hos forbrugerne i 30 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi skal helt tilbage til 80'erne før inflationen havde samme fart på, som nu. I februar måned landede inflationen på 4,8%, hvilket er en stigning på 0,5 procentpoint fra januars i forvejen høje 4,3%.

Det er historiske prisstigninger, som forbrugerne står overfor, og det kommer selvfølgelig til at presse den danske økonomi. Vi skal helt tilbage til 1989 siden der har været lignende prisstigninger for forbrugerne.

Inflationen i EU-området har gennem 2021 været tårnhøj, og 2022 sætter nu helt nye rekorder.

Det er selvfølgelig prisstigninger på gas og brændstof, der sætter inflationen under pres. Allerede i slutningen af 2021 steg priserne markant, og der var meldinger ude om, at der ikke var gas nok til alle. Med Ruslands invasion i Ukraine har priserne taget endnu et spring opad, og det sætter nok engang inflationen på rakettur.

I starten af 2021 kostede en liter benzin f.eks. lige under 10 kroner for en liter, mens man i dag skal betale over 15 kroner for samme. Det er markante stigninger, som der ikke er nogle tegn på, kommer til at forandre sig.

Erfaringerne viser, at en høj inflation og store udsving i inflationen følges ad. Det medfører en række negative konsekvenser for samfundsøkonomien. Når man er usikker på prisniveauet i fremtiden, så bliver det sværere at træffe beslutninger i forhold til køb, hvilket vil få en afmattende effekt på økonomien.

Folk med opsparinger vil opleve, at værdien af opsparingen udhules, mens folk med gæld omvendt kan opleve, at det bliver nemmere at tilbagebetale gælden. Det kan få flere til at optage lån.