Utroligt, men sandt: Om blot 50 til 70 år kan frosne personer blive vakt til live

Generelle nyheder

07/09/2023

Foto: Pexels @cottonbro studio
Foto: Pexels @cottonbro studio

Skrevet af Emil B.

Det utrolige gennembrud opstod, efter at en uddød orm med succes blev genoplivet efter imponerende 46.000 år.

Ormene blev bogstaveligt talt fundet frosset i tid i sibirisk permafrost tilbage i 2018, og i en banebrydende undersøgelse, der blev offentliggjort sidste måned, lykkedes det eksperter at genoplive skabningerne, der havde været fanget der siden tiden med uldhåret mammut.

Valeriya Udalova, administrerende direktør for KrioRus, der hævder at huse 94 frosne lig på sit frysepreservebasis i den russiske hovedstad, sagde: "Jeg tror ikke, at menneskers stofskifte kan omstruktureres radikalt, så vi også går i anabiose som de her dyr. Det er nok lettere at skabe nye, kunstige kroppe."

Hun fortalte MailOnline, at der for at mennesker skal genoplives, skal være betydelige fremskridt inden for medicin og vævsteknologi. Derefter fremsatte hun sine dristige påstande om, at en sådan teknologi kunne opstå inden for de næste 50 til 70 år.

"Cryobiologiske laboratorier er få, der er slet ingen store," forklarede hun. "Selv det berømte laboratorium 'XXI Century Medicine' er en lille organisation. Men selv i en så beklagelig situation er der allerede blevet lavet bemærkelsesværdige eksperimenter, f.eks. om reversibel kryopreservering af en rottenyre ved hjælp af gaspersufflation med nanopartikler og induktionsopvarmning."

Den kryoniske teknologi, vi har til rådighed nu, siges at være utilstrækkelig, da kryobeskyttende midler har 'giftige' virkninger på hjernen og kropsdele.

Portugisisk mikrobiolog, Dr. João Pedro de Magalhães, fortalte Gizmodo tilbage i 2018: "Det vil kræve enorme videnskabelige fremskridt inden for områder som vævsteknologi og regenerativ medicin at gøre kryopræserverede individer i live og sunde igen. Patienter med livstruende sygdomme, også børn, kunne vælge at blive placeret i kryostase, indtil der blev fundet en kur," forklarede han.

De Magalhães tilføjede: "På en måde ville vi have et alternativ til døden, hvilket har dybe filosofiske, etiske og medicinske implikationer."