Hvis du er en af de uheldige, der har været udsat for svindel, så kan det måske betale sig at læse med her. Det er nemlig muligt at få kompensation
Det skriver Faglige Seniorer
Selv hvis det er længe siden du var udsat for svindlen, kan du stadig søge - men kun ind til den 31. januar 2023.
Skifter fra 1. februar
1. august 2022 blev det muligt at ansøge om kompensation, hvis man havde oplevet en fejl eller svindel på udbetalingen af sin NemKonto
Ind til 31. januar er det muligt for borgere at ansøge om kompensation for tilfælde som er helt op til 10 år gamle. Derefter frafalder muligheden for at søge kompensation for så gamle sager.
Fra den 1. februar vil det nemlig kun være muligt at søge kompensation, hvis svindlen eller fejlen er sket i løbet af de sidste 13 måneder.
Der er dog nogle ting for at man er berettiget til kompensationen.
Lever du op til kravene?
Hvis nogen har ændret ens NemKonto - for eksempel ved identitetstyveri af NemID-oplysninger - og det har medført, at man ikke har fået udbetalt løn, pension eller anden ydelse, kan man være berettiget til at få kompensation.
Det kræver dog at man kan dokumentere en at forholdet er politianmeldt samt bevis for, at man skulle have modtaget den manglende udbetaling.
Hvis man allerede har fået det tabte beløb kompenseret, kan det selvfølgelig ikke kompenseres igen. Derudover skal ens NemKonto have været udsat for svindel eller fejl i den periode, hvor beløbet skulle være kommet.