"Bare et par gange om ugen" - udlejer fra helvede ville have alternativ betaling for husleje

Virale historier

02/01/2024

Foto: Facebook/Shutterstock
Foto: Facebook/Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

En fraskilt far på 45 år har forsøgt at leje et værelse ud i sit hus med et helt særligt tilbud.

En udlejer med et meget specielt tilbud er blevet taget med bukserne nede, nærmest bogstaveligt talt, da han tilbød en undercover journalist, at hun kunne leje et værelse uden at skulle have nogle penge op af lommen.

Den eneste betaling der skulle finde sted ville være sex med udlejeren et par gange om ugen.

Den fraskilte far, Steven Anderson, fortalte en undercover journalist fra Daily Record, at han ‘ikke ville behandle hende som et stykke kød’, da hun reagerede på en online-annonce om et værelse til leje.

Den 45-årige mand var dog ikke den eneste, der tilbød et værelse til leje nærmest gratis mod den lille sidebetaling, lyder det ifølge mediet DailyStar.

'Bare' to gange om ugen

Den kvindelige journalist havde oprettet en profil på hjemmesiden Craigslist, der er en online opslagstavle. Hun fandt et værelse, der blev lejet ud af den 45-årige far og hun kontaktede ham for at høre nærmere.

Den 45-årige far svarede tilbage, at han tilbød et gratis værelse, men det krævede dog seksuelle ydelser 'bare' to gange i ugen.

Journalisten, der fortsat var undercover, arrangerede et Facetime-opkald med udlejeren, hvor han fik mulighed for at uddybe det særprægede tilbud.

“Jeg ønsker ikke at være respektløs eller behandle nogen som et stykke kød,” lød det fra Steven Anderson, der også understregede, at han ikke vil tvinge hende til sex, hvis lysten ikke er til det.

Derefter spørger han kvinden, om hun er frisk på det.

“Har du lyst til det at gøre det et par gange om ugen? Hvis du ikke har lyst, er du stadig velkommen til at blive, indtil du finder noget andet. Jeg er ikke den slags person,” lød det fra den fraskilte far.

Journalisten afslørede derefter sin identitet, og det fik med det samme Steven Anderson til at smække røret på. Han vendte derefter ikke tilbage på mediets henvendelser.

Ifølge Daily Star er det ikke atypisk, at kvinder bliver tilbudt gratis husleje mod seksuelle handlinger.