Forside Generelle nyheder Trist nyt til ejere af benzin- og dieselbiler

Trist nyt til ejere af benzin- og dieselbiler

Trist nyt til ejere af benzin- og dieselbiler
Tartezy / Shutterstock.com

Nu kommer næste smæk til fossilbilister

Mange danskere havde regnet med, at 2026 ville blive året, hvor de ekstra afgiftsstigninger på benzin- og dieselbiler endelig ophørte.

Men selvom det var målet med en politisk aftale fra 2020, tyder meget på, at regningen langt fra er slut endnu.

Tværtimod står bilejerne over for nye prisstigninger, som både rammer dieselbilister direkte og gør brændstof dyrere for alle.

Nye beregninger og kommende ændringer viser, at bilejere allerede fra 2027 og 2028 kan begynde at mærke den næste række af stigninger.

Det skriver B.T.

Dieselbiler får ny stigning fra 2027

Fra 2027 bliver den såkaldte udligningsafgift forhøjet, som dieselbilejere betaler som en del af den grønne ejerafgift.

Stigningen bliver på ni procent.

Årsagen er, at dieselbilister i 2025 og 2026 har haft en midlertidig rabat på 30 procent.

Rabatten blev indført som en kompensation for dieselafgiften på 65 øre, der blev indført i 2024. Men rabatten udløber, og derfor stiger udgiften igen.

FDM har beregnet konsekvenserne, og for de mindst økonomiske dieselbiler kan stigningen betyde en ekstra årlig udgift på op mod 810 kroner.

Gør alt brændstof dyrere i 2028

I 2028 kommer næste store ændring. EU indfører et CO2-kvotesystem, som betyder, at brændstof generelt bliver dyrere.

Ifølge FDM’s beregninger vil en bilejer, der kører 20.000 kilometer om året i en benzinbil, som kører 16 kilometer på literen, skulle betale 1463 kroner mere om året på grund af det nye system.

Bilejernes organisation FDM advarer nu om, at regningen fortsat ender hos dem, der stadig kører på fossile brændstoffer.

“Vi mener, at bilejere, der kører på fossile brændstoffer, har betalt rigeligt og betaler rigeligt, og stigningerne bør stoppe nu. Ved de kommende ændringer bør fossilbilejere friholdes,” siger forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM.

Samtidig er en ekspertgruppe med professor Michael Svarer i spidsen blevet nedsat for at komme med forslag til en ny model for bilbeskatning.

Blandt forslagene er en trængselsafgift, hvor man betaler for den faktiske kørsel.

Indtil da må fossilbilister indstille sig på, at det bliver endnu dyrere at eje en bil.

Ads by MGDK