Der er en del ændringer, man lige skal være opmærksom på.
Lige nu læser andre
I uge 30 intensiverer Banedanmark arbejdet med at forny skinnerne flere steder i landet.
Derfor kører der Togbusser i stedet for tog i landsdelstrafikken mellem Slagelse-Odense-Fredericia.
Lokalt på Sjælland kører vi ligeledes Togbusser i stedet for tog mellem Roskilde-Ringsted.
Det skriver DSB på sin hjemmeside, hvor det også bliver understreget, at ændringerne gælder allerede fra i morgen, lørdag d. 22. juli.
Læs også
Det betyder det for dig
Hvordan det påvirker din rejse kommer an på, hvor i landet du rejser til og fra. Her får du et overblik.
For dig, der rejser mellem Slagelse, Odense og Fredericia
-
Fra lørdag aften den 22. juli kl. 20* til og med fredag den 28. juli kører der Togbusser i stedet for tog mellem Slagelse, Odense og Fredericia
-
De første tre timer – frem til lørdag aften den 22. juli kl. 23 – kører Togbusserne kun mellem Slagelse og Odense
-
Lørdag og søndag den 29. og 30. juli kører der Togbusser i stedet for tog mellem Slagelse og Odense
For dig, der rejser mellem Roskilde og Ringsted
-
Fra lørdag eftermiddag den 22. juli til og med mandag den 31. juli kører vi Togbusser i stedet for tog mellem Roskilde og Ringsted
-
Vær opmærksom på, at rejser du længere end Roskilde eller Ringsted, kan rejsetiden være kortere, hvis du rejser via København H med andre tog
Sådan kører togene
-
Regionaltogene til Næstved via Roskilde kører mellem København og Roskilde
-
I Ringsted har Togbusserne forbindelse med Regionaltog, som kører mellem Ringsted og Nykøbing F og stopper på alle stationer undervejs
-
Regionaltogene mellem CPH Lufthavn og Slagelse kører ikke
-
Regionaltogene mellem København og Roskilde samt regionaltogene mellem København og Holbæk/Kalundborg kører som normalt
-
InterCity-tog mellem København H og Esbjerg via Roskilde kører ikke
-
Togene som kører mellem København H og Ringsted via Køge Nord kører uden ændringer
Du kan finde en oversigt over de forskellige Togbussers stoppesteder på DSB’s hjemmeside.