Tandplejere, pædagoger, socialrådgivere, HK’ere, sygeplejersker og akademikere.
Det er nogle af de medarbejdergrupper i Københavns Kommune, der den kommende tid vil afprøve en helt ny måde at organisere deres arbejdstid på.
Det sker, når kommunen igangsætter forsøget med fleksible arbejdsuger på cirka 14 udvalgte arbejdspladser i kommunens syv forvaltninger.
Medarbejderne skal teste forskellige modeller for at organisere sig på nye måder. Det kan fx handle om færre ugentlige men længere arbejdsdage, eller faste månedlige fridage - men med samme antal arbejdstimer som hidtil.
”Som kommune skal vi levere den bedste service til københavnerne. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at være en attraktiv arbejdsplads med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, fordi det har betydning for arbejdsglæden og rekrutteringen af nye medarbejdere. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu igangsætter forsøget med fleksible arbejdsuger. Vi samarbejder tæt med de faglige organisationer, og jeg er spændt på at følge forsøget,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Fra borgerkontakt til administration
Indtil videre er der udvalgt 14 arbejdspladser i seks af kommunens syv forvaltninger. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udvælger sine arbejdspladser i løbet af foråret pga. en omorganisering.
Arbejdspladserne spænder vidt lige fra dem med direkte borgerkontakt til administrationskontorer. Blandt deltagerne er indtil videre fx Børne- og Ungdomstandplejen, digitaliseringskontoret i Teknik- og Miljøforvaltningen, Botilbuddet Radisevej, Korsgadehallen, Center for Finans og Indkøb samt Afdeling for lindring, Center for Rehabilitering og Akutpleje.
”Ligesom vi har en klimakrise, fordi kloden ikke kan holde til den måde, vi har indrettet vores samfund på, så har mange mennesker og familier også svært ved at holde til den måde, vores arbejdsmarked virker på. Derfor bliver vi nødt til at prøve nye ting af for at se, om vi kan organisere tingene på en anden måde. København er landets største arbejdsplads, og jeg synes bestemt også, vi har et ansvar for at prøve at udvikle svar på, hvordan vi kan få arbejdslivet til at hænge bedre sammen”, siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.
Skal vare året ud - mindst
Når forsøgsperioden er slut, vil erfaringerne blive samlet, og man vil bl.a. se på, hvordan de ændrede arbejdstider har påvirket medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og balancen mellem arbejds- og privatliv.
Det vil også blive undersøgt, hvordan forsøget har påvirket opgaveløsningen og serviceniveauet, samt om det har medført øget administration.
De arbejdspladser, der er med i forsøget, er udvalgt i de enkelte forvaltninger. Her er der bl.a. lagt vægt på, om det kan lade sig gøre i praksis at omorganisere hverdagen.
Samtidig er der i forvejen udbredt fleksibilitet på flere af kommunens arbejdspladser, og der har det ikke været relevant at igangsætte forsøget.
Forsøget gennemføres i udgangspunktet i 2024 med mulighed for forlængelse i 2025. Der vil blive lavet en samlet evaluering, når forsøget er gennemført.
Arbejdspladserne tilrettelægger selv de nye arbejdstider, og de kan igangsætte forsøget lokalt, når de er klar til det.
