I den kommende uge vil der blive udført vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen. Og det kan have stor effekt på trafikken.
Det skriver Sund og Bælt
Mandag og tirsdag nat bliver der arbejdet på vedligehold. Imens det står på vil trafikken køre dobbeltrettet for at skabe et trafikfrit område, så vedligeholdsarbejderne kan håndteres samtidig, sikkert og mere effektivt end i dagtimerne.
Arbejdet vil foregå om natten
Vedligeholdsarbejdet indeholder montering af digitale tavler på øst- og vestbroen, inspektion af betonen på den 325.000 tons tunge ankerblok tættest på Fyn samt inspektion af elektriske dele på broen.
Arbejdet vil foregå om nattet fordi der er mindst mulig trafik og det dermed generer mindst mulige trafikkanter.
Med det trafikfrie område bliver der plads til at løse flere opgaver, som ellers havde krævet afspærring over flere omgange. Det medføre dog nogle trafikrestriktioner
Sådan påvirker det dig
Trafikken vil køre dobbeltrettet to nætter i timerne kl. 19.00 til kl. 05.00:
Mandag aften, den 27. marts og frem til tirsdag morgen, den 28. marts
Tirsdag aften, den 28. marts og frem til onsdag morgen, den 29. marts
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.
For at kunne omlægge til dobbeltrettet trafik vil broen blive lukket helt for biler i omkring 45 minutter.
Det vil ske henholdsvis klokken 19.00 og klokken 05.00
Det er ikke muligt for særtransporter bredere end 3,3 meter eller større end broklasse 100 at passere Storebælt i perioden med dobbeltrettet trafik.