Starter koldt, slutter "varmt" - sådan bliver weekendens vejr

Generelle nyheder

16/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Find hue og handsker frem!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er den sidste weekend inden juleaften, og det er nok nu, mange vælger at tage ud for at ordne de sidste gaveindkøb.

Men hvis du er en af dem (som undertegnede ...), der ikke har været hurtigt ude af starthullerne, og dermed skal bevæge sig ud de kommende dage, kan du godt forberede dig på, at du skal finde den store vinterjakke frem.

Weekenden starter nemlig rigtig koldt, og vi skal faktisk hen til søndag, før vi kan snakke om "varmt" vejr.

DMI's vejrudsigt for weekenden lyder således:

Fredag

Tørt med nogen eller en del sol, men i Nordvestjylland også mulighed for spredte sne- eller sludbyger. Temp. mellem 5 graders frost og 1 grads varme, lunest ved Østersøen.

Om aftenen og natten breder skyer og spredte sne- eller sludbyger sig fra nordvest, men i de sydøstlige egne holder det tørt og til dels klart. Vinden tiltager og bliver let til frisk fra sydvest. Temp. mellem 2 og 8 graders frost.

Lørdag

I de sydøstlige egne tørt og nogen sol, ellers mest skyet med spredte regn- slud- eller snebyger. Temp. mellem 1 grads frost og 4 graders varme, varmest vestpå i landet. Jævn til hård vind fra sydvest.

Om aftenen og natten fortsat spredte regn- og sludbyger i Nordjylland, ellers mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 4 graders frost og 4 graders varme, lunest mod nordvest. Jævn til hård vind fra syd og sydvest.

Søndag

Først på dagen sludbyger i de nordligste egne, ellers tørt og først lidt eller nogen sol, men efterhånden mere skyet fra sydvest. Temp. mellem 3 graders frost og 3 graders varme, og jævn til hård vind fra syd.

Om aftenen og natten skyet og efterhånden nedbør fra sydvest, først som sne eller slud, en overgang risiko for isslag, men efterhånden som regn. Temp. omkring frysepunktet, men stiger efterhånden til mellem frysepunktet og 4 graders varme. Jævn til hård sydlig vind.