Sommeren er på vej: Her bliver det varmest

Generelle nyheder

13/06/2022

Skrevet af Kathrine Frich

Weekenden har budt på typisk dansk sommervejr, men nu er sommeren for alvor på vej

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom mandag byder på en blanding af regn, torden og solskin er sommeren på vej.

Mandag kommer til at byde på sol og nogle byger der er spredt over hele landet. Disse byger kan medføre tordenvejr. Temperaturen kommer til at ligge mellem 14 og 18 grader og det bliver koldest ved den jyske vestkyst.

Selvom der kan komme torden over hele landet vil de kraftigste byger ramme Sjælland. Her vil der komme mellem fem og ti millimeter regn.

Op til 23 grader torsdag og fredag

Når vi kommer længere hen i ugen bliver temperaturerne højere og regnbygerne færre.

"Temperaturerne kommer til at stige i løbet af ugen, så vi får mellem 15 og 20 grader tirsdag og onsdag. Torsdag og fredag kan vi komme op på mellem 22 og 23 grader," siger Anna Christiansson, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

Torsdag bliver det varmest på Lolland Falster og det sydlige Sjælland. Mens det fredag er Fyn eller det østlige Jylland der får de varmeste temperaturer.