Alt fra smukt og vindstille med høj sol og temperaturer i den højere ende for årstiden til stormagtig blæst, regn af syndflods-dimensioner og temperaturer, der flirter med frysepunktet - for da slet ikke at tale om snefald, som vi før har set i oktober.
Men som skoven skifter farver, er der mange, der gerne vil ud og opleve de smukke trækroner, inden bladene bliver blæst af - og det er er der rig mulighed for at få gjort de næste dage.
DMI skriver nemlig, at der er højtryk på vej lige syd om landet, og højtryksvejr er stabilt og tørt vejr!
Onsdag
I dag bliver en tør omgang med nogen sol og temperaturer mellem 12 og 14 grader.
Vinden bliver heller ikke en mærkbar faktor, da den vil blive svag til frisk, dog stedvis hård ved kysterne.
I aften og i nat fortsætter det tørre vejr, men der kommer flere skyer ind over landet, selvom man mod øst og syd nok kan få dels klart vejr. Temperaturerne når ned mellem 5 og 12 grader.
Torsdag
Torsdag morgen skal man være opmærksom på, at der kan være tåget en del steder, men det klarer op med nogen eler en del sol, som dagen skrider frem.
Temperaturerne når op mellem 12 og 15 grader, og vinder bliver svag til jævn.
Torsdag aften og natten til fredag holder ligeledes tørt og byder på mest klart vejr og temperaturer ned mellem 7 og 12 grader.
Fredag
Den sidste hverdag i uge 43 bliver en mere blandet omgang, hvor den sydlige del får nogen eller en del sol, mens den nordlige og vestlige del af landet får skyer og måske endda lidt regn.
Temperaturerne når op mellem 12 og 15 grader.
Fredag aften og natten til lørdag får man skyer og risiko for lid regn i Nordjylland, men ellers bliver det tørt og først ret klart vejr.
Efterhånden kommer der dog flere skyer, og der vil også komme dis eller tåge flere steder. Temperaturerne når ned mellem 6 og 11 grader.