Sidney Lees død stadig et mysterium

Generelle nyheder

20/05/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Det er dog nu kommet frem, at politiet har været til stede under Sidney Lees død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidney Lee med det borgelige navn Sidney Hassel Hansen gik i mandags bort i et dødsfald, der stadig er et mysterium.

Og nu flere dage efter hans bortgang er det stadig uvist, hvordan det gik til. Københavns Politis vagtchef Martin Kajberg har ikke ønsket at bekræfte omstændighederne i forhold til hans død, skriver Ekstra Bladet.

Det er dog kommet frem, at Sidneys naboer kl. 7.20 hørte en masse sirener og larm samt flere politibiler og ambulancer ude foran opgangen, og politiet har bekræftet, at de har været i den gade i forbindelse med en politiforretning.

Nu har DUP (Den Uafhængige Politiklagemyndighed) ligeledes annonceret, at de mandag kl. 10.08 modtog en underretning fra Københavns Politi om en episode kort forinden, hvor en 43-årig mand afgik ved døden, mens politiet var til stede. De har derfor sat gang i en nærmere undersøgelse af sagen, men har ikke yderligere oplysninger om den.

Familien ønsker ikke at udtale sig

De nærmere detaljer er derfor stadig et mysterium. Heller ikke familien har ønsket at udtale sig. De bekræftede mandag eftermiddag, at den 43-årige gik bort, men har ikke ønsket at komme nærmere ind på hans dødsårsager.

Tirsdag blev de igen spurgt ind til omstændighederne om hans død, men familien ønskede heller ikke her at kommentere på, hvordan han gik bort. 

Siden har familien ønsket om ro til at sørge over deres familiemedlems død.

Sidney Lees hårde liv

Mange kender Sidney Lee fra de utallige realityprogrammer, han var med i, og han var nok en af Danmarks mest kendte realitystjerne, der på 15 år deltog i godt 50 programmer. Han levede derfor et hårdt liv i mediernes søgelys med masser af fester og interviews.

Derfor huskede mange også de sjove oplevelser. Blandt andet har Sy Lee fortalt om utallige episoder med Sidney Lee, som hans Partner-in-crime på diskotekerne. 

Men bag kameraet havde han en side, som folk ikke kendte særlig meget til. 

I et interview med BT fortæller Mitchel, en nær ven, at han var en af jordens mest fantastiske mennesker, og fortæller yderligere, at han ville folk det bedste og levede for at underholde folk. 

En anden veninde, Kia, fortæller i et interview med Se&Hør, at Sidney Lee gjorde sig dummere, end han rigtig var. I virkeligheden var han en var langt mere stille og rolig mand, der godt kunne lide at hygge. Han var meget mere nede på jorden end på tv.

De fortæller dog begge, at dette dobbeltliv tærede på ham. Kia siger, at han ville gerne bryde fri af denne rolle, og Mitchel fortæller, hvordan han aldrig havde fri og følte sig forpligtet til at underholde, uanset om det var på gaden eller andre steder. Han ønskede for ham, at han kunne have sat farten ned.