Sådan bliver vejret de første 3 dage af uge 8

Generelle nyheder

19/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Med lidt god vilje kan man godt sige, det begynder at lugte af forår.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke længe til, at kalenderen officielt siger forår.

Ja ja, det, at kalenderen kommer med en erklæring er sjældent noget, der faktisk får vejrguderne til at indrette vejret efter årets gang, men når man tager et kig på, hvad der venter os fde første dage af uge 8, kan man med lidt god vilje godt sige, at det begynder at dufte af forår.

Selvom det vist skal være temmelig god vilje ...

Mandag

Ifølge DMI starter ugen ud med gråvejr de fleste steder i dag, ligesom der også vil være lidt regn, dis eller tåge rundt omkring. Stedvis kan der dog også komme korte solglimt, så hold øje med, hvornår skydækket tager sig en lille pause, hvis du vil ud at nyde solen! Temperaturerne vil ligge mellem 3 og 8 grader.

I aften og i nat bliver det mest skyet, og vi vil få regn hist og her, ligesom der også kan forekomme stedvis tåge. I Nordjylland får man måske perioder med klart vejr, og det betyder også, at temperaturerne lokalt kan komme ned omkring frysepunktet. Ellers vil temperaturerne ligge mellem 2 og 5 grader.

Tirsdag

En mere blandet dag med stedvise perioder med lidt eller nogen sol, og ellers gråvejr med lidt regn og finregn mange steder. Temperaturerne kommer imidlertid op mellem 5 og 10 grader, så det bliver en mild dag på det punkt.

Om aftenen og natten bliver det mest skyet med regn af og til, men sidst på natten får man nogen opklaring i Jylland. Temperaturerne kommer ned mellem 3 og 7 grader.

Onsdag

Ugens tredje dag bliver mest tør og vil byde på lidt eller nogen sil i perioder. Temperaturerne fortsætter i den milde ende ved at ligge mellem 5 og grader.

Om aftenen og natten til torsdag kommer der imidlertid regn ind over landet fra vest. Temperaturerne holder sig dog mellem 3 og 6 grader, så der burde ikke være risiko for isglatte veje.