Så lidt koster benzin og diesel uden danske afgifter

Generelle nyheder

26/02/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Rikki Jørgensen

Har du spekuleret på, hvor meget du betaler i afgifter for en liter benzin eller diesel? Det kan du finde ud af ved at læse med her.

Som du sikkert har gennemskuet, så vil prisen på en liter benzin eller diesel begynde at stige. På grund af krigen i Ukraine forventes prisen at eksplodere, men hvor meget af prisen skyldes, at prisen på råolie er på himmelflugt, og hvor meget skyldes statens afgifter?

Benzin og diesel har altid været dyrt i Danmark, og med en forventet pris i de kommende uger på over 15 kroner, så bliver det efterhånden pebret at tage en søndagstur i benzinslugeren. Det er dog i vid udstrækning staten, der pålægger dig en udgift for at se landet indefra dit favoritkøretøj.

Når benzinen har en grundpris på omkring syv kroner, så bliver regnestykket som nedenstående, og måske havde du allerede luret, at brændstof bliver beskattet hårdt.

Den 1. Februar 2022 regnede foreningen Drivkraft Danmark ud, hvad priserne på benzin og diesel faktisk lyder på, og hvor meget af det, der er afgifter.

Her er regnestykket:

Hvis en liter benzin koster 14,59 kroner, så dækker det følgende:

  • Benzin 6.99 kroner

  • Energiafgift 4,29 kroner

  • CO2 0,39 kroner

  • Moms 2.92 kroner

Hvis en liter benzin således koster 14,59 kroner, så betaler du kun 6,99 kroner for benzinen, mens resten af pengene altså går direkte i statskassen. Man kan således argumentere for, at det er en særdeles god forretning for den danske stat, hvis benzinpriserne stiger.

Regnestykket for diesel er lidt anderledes:

Hvis en liter diesel koster 13,19 kroner, så dækker det følgende:

  • Diesel 7,30 kroner

  • Energiafgift 2.81 kroner

  • CO2 0,44 kroner

  • Moms 2.64 kroner

Hvis man fjernede afgifterne, ville benzin være billigere som brændstof end diesel. I Danmark er energiafgiften på diesel dog lavere, og derfor ender diesel med at blive billigere at tanke.

Var du klar over, at næsten halvdelen af priserne på brændstof er afgifter?