Restaurant Flammen med vanvittigt tilbud: Få en gratis restaurant i julegave

Generelle nyheder

24/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Den store danske restaurantkæde Flammen, har mange restauranter rundt om i landet. I København har de to restauranter med kun 400 meter mellemrum. Det går ikke længere, derfor forærer de nu den ene restaurant væk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er Flammens CEO, Piet Klein, der uddeler gaver på sine sociale medier. På LinkedIn skriver han:

"Vil du have en gratis restaurant i julegave?

Vi har besluttet at sammenlægge/fusionere vores 2 restauranter i Kbh med kun 400 meter mellem sig.

Det betyder, at vi lige nu har en restaurant med knap 250 sæder på en A+ placering skråt over for Tivoli på H.C. Andersens Boulevard med fuldt udstyret køkken, moderniseret grillbuffet område, borde, stole og alt dertilhørende samt en attraktiv lejekontrakt.

Restauranten er en super hyggelig restaurant med den rette stemning, hyggelige kroge og en bankboks i kælderen, som kan bruges ril selskaber m.m.

Istedet for at skulle betale husleje resten af vores bindingsperiode, så afstår vi den gerne med alt inklusive til kroner 0,-."

Baseret på interessen på LinkedIn, så virker det som om, at Flammen ikke får de store problemer med at afstå restauranten. I hvert fald har mange liket, kommenteret og delt opslaget.

Ifølge Flammens egen hjemmeside har kæden i alt 15 restauranter, der ligger spredt ud over hele Danmark.

Hvis du er interesseret i at kigge nærmere på tilbuddet, så kan du læse opslaget her.