Reperation af tunnel: Her bliver der spærret for trafik

Generelle nyheder

09/12/2024

Når tunnelen er åben, kan der stadig forekomme perioder, hvor den ene vognbane er spærret. Foto: Vejdirektoratet
Når tunnelen er åben, kan der stadig forekomme perioder, hvor den ene vognbane er spærret. Foto: Vejdirektoratet

Skrevet af J. Bøgen

I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde i Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj er det nødvendigt at spærre tunnelen i begge retninger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejdirektoratet er i gang med at reparere betonkonstruktionen i Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København.

I forbindelse med arbejdet er det nødvendigt at afspærre tunnelen, som derfor vil være afspærret i tre nætter hen over weekenden fra fredag aften den 13. december til mandag morgen den 16. december.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Her er der spærret

Frederikssundsvejstunnelen vil være spærret i begge retninger i de følgende tidsrum:

  • Fredag den 13. december klokken 23.00 til 5.00 næste morgen

  • Lørdag den 14. december klokken 23.00 til 5.00 næste morgen

  • Søndag den 15. december klokken 23.00 til 5.00 næste morgen

Når tunnelen er spærret, kan trafikanter i stedet benytte parallelvejen, der løber over tunnelen og krydser Frederikssundsvej.

Kan også give kø efterfølgende

Som det også har været tilfældet under det hidtidige arbejde, kan der forekomme perioder, hvor den ene vognbane er spærret i de perioder, hvor tunnelen er åben.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere om renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen

Læs mere på Trafikinfo.dk