Rema1000 advarer: Sådan undgår du at blive snydt af falske konkurrencer

Generelle nyheder

21/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

De har oplevet flere falske konkurrencer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der florere utroligt mange konkurrencer på de sociale medier, men de er ikke alle sammen ægte. Dagligvarebutikken Rema1000 har af flere omgange oplevet at der blev oprettet falske konkurrencer i deres navn.

Det skriver de på deres hjemmeside

"Vi er af flere omgange blevet gjort opmærksomme på, at der florerer vildledende konkurrencer med REMA 1000 Danmark som afsender. Disse mails, SMS’er, annoncer mm. har ikke noget med REMA 1000 at gøre, og derfor advarer vi naturligvis mod at interagere med og besvare disse henvendelser." skriver de på hjemmesiden.

Her kommer de også med flere råd til, hvordan man kan sikre sig, at den konkurrence, man har set virkelig er rigtig.

Konkurrencer på sociale medier

Først og fremmest pointere de at alle Rema1000 konkurrencer i Danmark foregår på deres officielle Facebookside eller Instagramprofil.

Den kan man kende ved at kigge efter det lille blå flueben, der er efter profilnavnet og som viser, at profilen er verificeret.

"Ser du et opslag med en konkurrence fra ”REMA 1000 Danmark”, og der ikke er et blåt flueben (verificationsbadge) ved profilnavnet, er det ikke en konkurrence fra os. Eksempler på falske profiler, der ikke er vores: REMA 1000_Danmark, REMA 1000-Danmark eller REMA 1000 Denmark." skriver de på hjemmesiden

Der kan dog være virkelige konkurrencer, som ikke kommer fra hovedsiden. I det tilfælde er det de lokale købmænd, der laver konkurrencer på deres profiler.

Her opfordre de til at man klikker ind på profilen og ser hvilken anden aktivitet den har for at vurderer om siden er ægte.

Konkurrencer på mail og i appen

Rema1000 kører også konkurrencer i samarbejde med Vigo. Om dem skriver de:

"REMA 1000 med Vigos konkurrencer foregår både som aktivitetsbetingede konkurrencer via appen og på Facebooksiden med navnet: REMA 1000 med Vigo - vær også obs på det blå flueben her."

En aktivitetsbetinget konkurrence betyder, at du skal gøre noget for at kunne deltage. Det kan for eksempel være, at du kan deltage ved at leverer en opgave med Vigo.

Konkurrencer som dem sendes ud både på mail, Facebook og i appen, og her skal man have fokus på det rette afsender navn og den rette afsendermail som ifølge Rema1000 lyder nyheder@vigo.dk

Et sidste godt råd

Hvis du får besked om at du har vundet en af Rema1000s konkurrencer på enten deres Facebook- eller Instagramside så skal du være opmærksom på, hvordan de skal indgive dine oplysninger:

"Er du vinder af en af REMA 1000 Danmarks konkurrencer på vores landsdækkende Facebookside eller Instagramprofil, vil du altid skulle indtaste din information via vores kontaktformular på vores hjemmeside – REMA 1000 Danmark vil således aldrig bede dig om at sende dine personlige oplysninger til os via vores landsdækkende Facebook eller Instagram." står der på Rema1000s hjemmeside.