Raser over hundeejere: Jeg vil ikke have lort i indkørslen

Generelle nyheder

23/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Har du oplevet problemer med hundelort?

En villavej i Tønder har igennem flere år været plaget og nu mener Ingrid at det må være nok.

Det skriver Jyske Vestkysten

Ingrid Bjerregård har bemærket at den villavej hun bor på flyder i hundelorte - og det er ikke kun på vejen det er et problem.

Noget svineri

En morgen, hvor hun skulle ud til sin postkasse for at tømme den, men foran postkassen lå en hundelort hun ikke havde set:

"Når man træder i sådan en hundelort om morgenen, så bliver man lidt tvær. Også fordi man skal ud og gøre det rent. Det har været galt længe. Også før jul. Naboen ved siden af er også ramt af det her. Der er snart hundelort over alt. Det er et svineri uden lige," siger Ingrid Bjerregård, der har boet på vejen siden 2009.

Hun fortæller at hun samler dem op, der ligger ved postkassen og det samme gør hendes naboer ved deres, men der er ingen der gider at samle op langs hele vejen:

"Det kan simpelthen ikke være rigtig. Det er sådan noget svineri," siger hun.

Ved ikke hvem det er 

Det er dog svært for Ingrid at klage over situationen, hun ved nemlig ikke hvem det er, der ikke samler op efter sin hund.

"Det er svært for os at se, hvem det er, og jeg står jo ikke og glor ud af mine køkkenvinduerne hver dag. Og skal man fange dem, der gør det her, skal det jo være på fersk gerning, og det kan vi jo ikke gøre så let," siger hun.

Det er Ingrids håb med interviewet at det vil nå du til hundens ejermand der nu vil tage sig sammen i fremtiden og samle op efter sin hund.

"Jeg håber, hundeejeren får dårlig samvittighed, men jeg ved ikke om det sker. Mange virker ligeglade med deres dyr, fornemmer jeg. Det her er helt uacceptabelt, og jeg kan ikke forstå, hvorfor folk er sådan. Har man hund, må man samle det op og tage hundelorten med sig," siger hun.