Politi med råd til både bilister og motorcyklister: Sådan passer i på jer selv og hinanden

Generelle nyheder

09/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Motorcykelsæsonen er skudt i gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I denne tid kommer motorcyklerne ud på vejene. Forud for sæsonen opfordrer politiet motorcyklisterne til at have øget fokus på deres egen sikkerhed i trafikken.

Årets motorcykelsæson i Syd- og Sønderjylland begynder traditionen tro med motorcykeltræf på Torvet i Esbjerg Skærtorsdag.

Syd- og Sønderjyllands Politis Færdselsafdeling vil igen i år være til stede og gennemføre en indsats med fokus på, om de to-hjulede trafikanter overholder spillereglerne i færdselsloven.

Forud for sæsonen opfordrer politiet desuden motorcyklisterne til at have øget fokus på deres egen sikkerhed i trafikken. For hvert år sker der alvorlige trafikulykker, hvor motorcyklister er involveret.

Gode råd til motorcyklisterne:

  • Overhold hastighedsgrænserne. Dødsulykker med motorcykler skyldes ofte for høj fart, og at andre fejlvurderer, hvor hurtigt du kører.

  • Hold øje med dine medtrafikanter. Husk, at de kan have svært ved at se dig.

  • Køb korrekt motorcykeludstyr fra top til tå: Hjelm, handsker, rygskjold, fodtøj og jakke samt bukser, så du er bedre beskyttet i tilfælde af ulykker.

  • Gør dig synlig med refleksvest og hjelm i pang-farver.

  • Sørg for, at din køreteknik er i orden. Hvis din rutine er rusten, så tag et køreteknisk kursus.

Gode råd til bilisterne:

  • Vær forberedt og hold ekstra øje. Man kan nemt overse en motorcyklist i trafikken.

  • Brug god tid på at orientere dig. Brug spejlene og hold øje med motorcykler, der er langt væk. De kan komme kørende hurtigere, end du tror.

  • Se dig ekstra for, når du krydser en vej.