Offentliggjorde Hugo Helmigs død først - Paludans medie hives i Pressenævnet

Generelle nyheder

12/12/2022

Foto: News Oresund, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons
Foto: News Oresund, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Paludan selv ser frem til afgørelsen.

Rasmus Paludans medie, Frihedens Stemme, bliver nu hevet i Pressenævnet.

Årsagen er, at medie, hvor Paludan er ansvarshavende redaktør, bragte historien om popstjernen Hugo Helmigs død d. 27. november.

Det lyder måske ikke som en overtrædelse af de presseetiske regler i sig selv, men mediet bragte artiklen flere dage før, Helmigs familie var klar til at offentliggøre det tragiske dødsfald.

Det skriver fagbladet Journalisten.

Frihedens Stemme skrev historien fire dage efter Hugo Helmigs død på baggrund af et opslag i CPR-registret.

Pressenævnet oplyser til Journalisten, at en klageberettiget person har klaget over manglende forelæggelse (ikke at få mulighed for at kommentere på historien, red.), og for krænkelse af privatlivets fred.

Hugo Helmig gik bort d. 23. november i en alder af 24 år, men alle medier, undtagen Frihedens Stemme, ventede med at skrive om dødsfaldet til d. 2. december.

Årsagen var, at man ville vente med at breake nyheden, til den afdøde sangers forældre, Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen, selv havde bekræftet tabet - hvilket de gjorde på de sociale medier.

Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, betragtes som værende i strid med god presseskik, medmindre "klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og så fald bør omtalen være så skånsom som mulig," står der i vejledningen for god presseskik.

Rasmus Paludan ser frem til, at klagen over artiklen bliver behandlet, fortæller han til Journalisten. Han mener, at Frihedens Stemme har holdt sig inden for rammerne af god presseskik med artiklen.

"Hvis Pressenævnet laver om på, hvad der gælder presseetisk, og man ikke må rapportere dødsfald blandt meget kendte mennesker før ni dage senere, så retter vi selvfølgelig ind efter det. Men det ville vi blive meget, meget overraskede over ... Vi ventede fire dage, hvilket er helt ekstremt længe. Og det var en fejl. 24 timer havde været alt rigeligt," siger han.