Nyd lørdagsvejret: Regnen vender tilbage

Generelle nyheder

08/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Selvom weekenden er fantastisk, skal du ikke regne med, at vejret holder.

Lørdagen byder på en dejlig solrig dag og aften.

Ifølge DMI vil temperaturen ligge mellem 20-25 grader i løbet af dagen og 20-22 grader om aftenen. Så find sommertøjet frem og nyd weekenden eller ferien.

Der er ikke mange negative ting at sige om det kommende døgn. Der vil være nogle blomkålsskyer på himlen om eftermiddagen, som dannes på grund af solopvarmning, men de vil hverken resultere i nedbør eller være særlig udbredte. Derfor får solen masser af magt, og du kan roligt gå ud og nyde den.

Husk solcremen, hvis du skal være ude for længe.

Det gode vejr skyldes, at Danmark befinder sig mellem to højtryksområder over Norskehavet og Tyskland, som forhindrer en regnfront i at nå landet. Det vil også være tilfældet i morgen, hvor der ikke forventes nogen skyer på himlen.

Temperaturen vil ligge mellem 22-28 grader, og prognosen indikerer stadig mulighed for op til 30 grader i det sydligste Jylland.

DMI betegner weekendvejret som en pause fra det lange regnvejr.

Men man skal ikke planlægge med solskin alt for længe, for der vil komme regn til Jylland igen natten til mandag. Det er derfor vigtigt at nyde det gode vejr i weekenden.