Opfindelsen er dansk, og udviklet i Danmark.
Lige nu læser andre
Når foråret nærmer sig, begynder mange danskere at holde ekstra øje med naturen. Temperaturen stiger, træerne springer ud, og dagene bliver længere.
For en stor del af befolkningen betyder sæsonskiftet dog også noget helt andet.
Snue, kløende øjne og konstant nysen bliver en del af hverdagen for mange. Medicin, næsespray og øjendråber får igen fast plads i tasken.
Derfor følger mange også med i dagens pollental, som ofte bliver nævnt i vejrudsigten.
For nogle kan tallene være afgørende for, hvordan dagen bliver planlagt.
Læs også
Nu kan en ny teknologi gøre det langt lettere at holde styr på udviklingen.
Det skriver TV2.
Ny teknologi
Omkring en million danskere lever med pollenallergi, og for dem kan niveauet i luften ændre meget på kort tid.
Ifølge TV2 Østjylland er der nu sat en ny pollentæller op på taget af Institut for Elektro og Computerteknologi på Aarhus Universitet.
Maskinen er en del af et forskningsprojekt, der skal gøre det muligt at følge pollental langt mere præcist end i dag.
Læs også
Den nye teknologi fungerer ved at suge luft ind og analysere partiklerne. En laser scanner dem, og små kameraer tager billeder.
Herefter bruger kunstig intelligens systemet til at identificere og tælle pollen.
Resultatet kan blive opdaterede tal time for time.
Professor i aerobiologi ved Aarhus Universitet, Carsten Ambelas Skjøth, står bag projektet. Han fortæller til TV2 Østjylland
“Vi har udviklet en pollentæller, der suger partikler ind, scanner dem med laser og tager billeder af dem med mikrokameraer. Ved hjælp af ai tæller en maskine dem, så du får data løbende time for time.”
Læs også
Kan hjælpe mange
For allergikere kan selv små ændringer i pollental mærkes tydeligt.
Henrik Christensen fra Aarhus oplever, at symptomerne nogle gange bliver så kraftige, at hverdagen bliver påvirket.
“Nogle gange klør mine øjne så meget, jeg ikke kan se noget eller køre bil”
Planen er, at data fra den nye maskine på sigt skal kobles sammen med en app i samarbejde med Astma Allergi Danmark. Her kan brugerne potentielt få opdateringer i løbet af dagen frem for kun ét samlet tal.
Forskerne tester i første omgang systemet på græspollen i Aarhus.
Læs også
Samtidig indsamles der referencebilleder af pollen fra Danmark, så teknologien kan blive mere præcis.
En lignende maskine er allerede sat op i København tidligere på året, og de første resultater giver forskerne håb om, at systemet virker efter planen.
Projektet begyndte i 2022 og er støttet af Novo Nordisk Fonden. Forskningsarbejdet ventes at løbe over syv år.