Nu kommer pengene endelig: 195 millioner kroner på vej til disse 10.000 danskere

Generelle nyheder

18/05/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Over 10.000 personer har i dag fået besked om, at de har fået penge ind på deres konto. Pengene har ladet vente på sig, idet Finansloven skulle behandles på plads. Nu er alt på plads.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er den perfekte besked at gå på 'Himmelfartsferie' på. Der er kommet penge på din konto.

De mange millioner deles ud som bibliotekspenge. Pengene går til personer, der stiller deres værker til rådighed for bibliotekerne. Det er nu over halvdelen af modtagerne, der får andel i de midler, der er øremærket e-bøger og netlydbøger. Der går 7,5 millioner kroner mere til digitale titler end sidste år.

Slots- og Kulturstyrelsen har netop givet besked om udbetaling af årets bibliotekspenge, som går til 10.378 forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, hvis bøger er tilgængelige på landets folkebiblioteker, bibliotekernes digitale udlånstjenester og folkeskolens pædagogiske læringscentre.

Annette Bach, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, siger:

”Det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle alle modtagere af bibliotekspenge, hvad de får udbetalt i år. De har måttet væbne sig med ekstra stor tålmodighed i år, da finansloven først har skullet træde i kraft, før vi kunne sætte udbetalingsprocessen i gang.

Det har været en udfordring for dem, der er økonomisk afhængige af denne kulturstøtteordning – og det understreger, hvor vigtige bibliotekspengene er for vores forfattere. Nu har vi trykket på knappen, og de kan forvente, at deres bibliotekspengene går ind på kontoen den 24. maj.”

Sådan fordeler bibliotekspengene sig i 2023

Samlet set får modtagerne i gennemsnit udbetalt 18.857 kroner i bibliotekspenge, og det højeste beløb udbetalt til en person er 708.149 kroner. Ser man på listen over årets modtagere af bibliotekspenge, ses nogle ’højdespringere’ blandt forfattere, som har haft succes på den danske bogscene i 2022. Det gælder fx Benjamin Koppel, Glenn Bech og Maren Uthaug.

Ud af de 10.378 forfattere, der får bibliotekspenge for bøger i år, får 5.958 personer midler udbetalt for e-bøger og netlydbøger. Det er 383 flere personer end sidste år. Ser man nærmere på fordelingen af bibliotekspenge mellem de fysiske og de digitale bøger, udbetales der i gennemsnit 16.256 kroner for fysiske bøger og 2.602 kroner for digitale bøger.