Nu genåbnes parkeringsplads efter 'lorte'-sag: Naboen håber der er lavet toiletfaciliteter

Generelle nyheder

15/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Parkeringspladsen der ligger tæt på Thisted blev lukket af kommunen i 2021 efter problemer med toiletforholdene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Thisted Kommune har meldt ud at de planlægge at genåbne et område på Sadelmagervej, der tidligere har været brugt til parkering af lastbiler.

Det skriver Nordjyske

Pladsen der ligger i udkanten af Thisted blev i 2021 lukket af kommunen fordi der var flere problemer. Blandt dem var henstilling af ikke-indregistrerede køretøjer, men også at pladsen bar præg af, at der ikke var toiletfaciliteter i området.

Det betød at chaufførerne ikke havde adgang til toilet, hvis de opholdt sig i deres køretøjer under pauserne på pladsen.

Der var altså tilfælde, hvor chauffører besørgede i området.

Håber på ordentlige toiletforhold

I 2020 inden pladsen blev lukket, talte Nordjyske med den nærmeste nabo til pladsen, den tidliger vognmand Johannes Palm.

Den gang havde han følt sig generet over alt det svineri som brugen af pladsen medførte.

Nu håber han at forholdene er i orden, når pladsen genåbnes, og at der vil blive ført tilsyn med pladsen, så det ikke ender som sidst.

Han fortæller yderligere til Nordjyske at han ikke var informeret om at pladsen skulle genåbnes, men at han i øvrigt har solgt sit hus, så det ikke er et problem for ham længere.

Udvider med 163 pladser

Der er generelt flere og flere lastbiler på de danske veje, og derfor er det vigtigt at have parkering nok.

Der er dog lavet planer for at man i 2023 vil udvide med yderligere 163 parkeringer til lastbiler langs det danske motorvejsnet.

”Vi stiller store krav til vores chauffører og derfor er jeg glad for, at vi i år kan indvie 163 nye parkeringspladser til lastbiler. Udvidelsen af rastepladserne vil give flere muligheder for at finde parkering til hvil og dermed gøre hverdagen lettere for chauffører og vognmænd, når turene skal planlægges," fortæller Transportminister Thomas Danielsen.

Det er håbet at de mange nye lastbilparkeringspladser rundt omkring i landet - sammen med de kommende udvidelser i 2023 - skal gøre det endnu nemmere for lastbilchauffører at finde en parkeringsplads, så de får nemmere mulighed for at overholde deres kørehviletider.