Sådan nåede vi op på 8 milliarder mennesker
Ifølge den nuværende viden dukkede Homo Sapiens op for omkring 300.000 år siden. Og bortset fra pandemitider, krige og naturkatastrofer, så har befolkningstallet været støt stigende. I år 0 boede der 190 millioner mennesker her.
Med den stigende levealder steg kurven fra 1700-tallet eksponentielt og i år 1800 rundede vi den første milliard. I 1928 var befolkningstallet på 2 milliarder, og under hundrede år senere er vi altså nået op på otte milliarder.
Er der grund til bekymring?
For lederen af De Forenede Nationers Befolkningsfond, Natalia Kanem, indeholder det nuværende tal mange positive ting: "Det er kombinationen af længere forventet levetid, mindre mødre- og børnedødelighed og stadig mere effektive sundhedssystemer," sagde Kanem for nylig til en FN-ekspert.
Hun mener dog ikke, at der er grund til bekymring. For hende er der absolut ressourcer nok. Det afgørende er, hvordan vi fordeler de mange ressourcer. Derfor bør vi blive bedre til at omfordele de globale ressourcer, så alle stadig vil have rigeligt af dem.
Men hvad med global opvarmning?
Med hensyn til den globale opvarmning maner Frank Swiaczny fra Federal Institute for Population Research os til ro: "Flere mennesker betyder ikke nødvendigvis et større økologisk fodaftryk."
Næsten halvdelen af CO2-udledningen kommer fra de ti procent af verdens befolkning med den højeste indkomst, mens størstedelen af befolkningstilvæksten kommer fra resten af de 90 %.
Derudover så er den globale befolkningstilvækst ved at aftage. Det forklarer FN-ekspert Rachel Snow, der tilføjer, at den højest årlige vækst blev opnået i 1964 med 2,2 %. Nu vokser den med mindre en 1 % årligt. I 2080 vil kurven flade ud og antallet af mennesker holde sig stabilt på 10,4 milliarder.
