Mobilepay lancerer ny funktion: Kommer til at gavne alle brugere

Generelle nyheder

28/05/2025

Foto: Vladimka production / Shutterstock.com
Foto: Vladimka production / Shutterstock.com

Skrevet af Kamille Isaksen

MobilePay deler stor nyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

MobilePay tager nu et stort skridt mod at blive en fælles europæisk betalingstjeneste.

Før sommeren 2025 vil det blive muligt for brugere at sende penge direkte fra MobilePay-appen til modtagere i fire nye lande: Spanien, Italien, Portugal og Polen – og det med samme enkle swipe, som danskerne allerede kender.

Det oplyser Vipps MobilePay i forbindelse med et nyt samarbejde med flere europæiske udbydere af digitale betalingsløsninger.

Initiativet har ét klart mål om at gøre det lige så let at overføre penge på tværs af landegrænser, som det i dag er inden for landets egne.

Konkret betyder det, at danske MobilePay-brugere fremover kan sende penge til eksempelvis den spanske betalingstjeneste Bizum uden at skulle logge ind i netbank eller kende til udenlandske betalingssystemer.

De nye lande har i forvejen millioner af brugere i deres respektive betalingsapps, og samlet kan samarbejdet potentielt nå ud til mere end 100 millioner europæere.

Tiltaget baner vejen for en fælles digital betalingsinfrastruktur i EU, hvor mobilbetalinger skal fungere gnidningsfrit - uanset hvilket land man befinder sig i.

"Med dette samarbejde sikrer vi, at Vipps og MobilePay-brugere vil kunne bruge deres egen wallet i flere og flere lande og til flere og flere ting," siger Jeanette Hertzum, der er landechef for Danmark hos Vipps MobilePay.

Samarbejdet er et skridt på vejen mod en fremtid, hvor grænser ikke længere er en hindring for, hvordan og hvor hurtigt man kan sende penge.

Hverken til venner, familie eller i forbindelse med rejser og ophold i udlandet.

Tro ikke på alt fra 'MobilePay'

Det er 2025, og online svindel er ikke ligefrem noget nyt fænomen, men alligevel hænder det, at uskyldige borgere hopper i de kriminelles fælder.

Svindlerne bliver mere og mere kreative, hvorfor man konstant bør være på vagt og holde sig opdateret omkring de nyeste fiduser.