Forside Generelle nyheder Midt i højsæsonen: København Zoo deler stor nyhed

Midt i højsæsonen: København Zoo deler stor nyhed

København Zoo
København Zoo - Frank Rønsholt

De kalder samarbejdet for særdeles oplagt.

Lige nu læser andre

Sommeren er for alvor over os, og med solskin og lune temperaturer strømmer danskerne ud i det fri.

For mange familier betyder det en tur i zoologisk have – et klassisk sommerudflugtsmål, hvor både børn og voksne kan nyde dyreliv og isvafler under åben himmel.

Netop i disse uger, hvor højsæsonen topper, deler Københavns Zoo en stor nyhed.

Zoologisk Have København og outdoorbrandet Fjällräven er gået sammen om en ny særlig tilpasset kollektion, der ikke kun skal komme køberen til gode, men også give naturen en håndsrækning.

Læs også

Igennem 165 år har Zoologisk Have haft naturbevarelse og beskyttelse af truede arter som en del af deres mission.

Et oplagt samarbejde

Så længe har det svenske outdoor-brand Fjällräven ikke eksisteret, men kærlighed til naturen har været en del af Fjällrävens dna, siden virksomheden blev stiftet i 1960.

Derfor er samarbejdet særdeles oplagt, lyder det fra Mai Maria Beck, Kommerciel direktør i ZOO:

“Fjällräven er kendt for sit tidløse design, slidstærke materialer og stærke miljøprofil. Vi ved, at tøj man er glad for, passer man bedre på og har lyst til at reparere, hvis det skulle blive slidt eller gå i stykker. Man ønsker at bevare det. Det ligger godt i tråd med vores værdier, nemlig, at man sætter pris på naturen, og dermed får lyst til at bevare den,” lyder det. 

At give tilbage til naturen står højt på både ZOO og Fjällrävens værdiliste. Netop dette er udgangspunktet for det særlige samarbejde.

“Det er vigtigt for os at kunne udstyre vores kunder med en funktionel taske eller t-shirt, som også kommer dyr og natur til gode, siger Kasper Holmboe, der er administrerende direktør for Fjällräven i Danmark og fortsætter:

“Som outdoorbrand vil vi gerne inspirere til at nyde naturen, og jo mere tid vi mennesker bruger derude, jo mere respekt og omtanke får vi for den.”

Netop denne tilgang er drivkraften i værdifællesskabet, når de to virksomheder, går sammen om en customized-kollektion.

Når du køber – giver du tilbage

Ved at vælge et produkt fra “Sammen passer vi på verdens dyr”-kollektionen er man direkte med til at støtte Zoologisk Haves vigtige arbejde for naturen og alt det, der lever i den.

Salget går ikke kun til at passe på Havens dyr, men også til de mange indsatser for naturbevarelse, som ZOO er involveret i.

Det gælder alt fra truede padder i de danske vandhuller til beskyttelse af næsehorn på de sydafrikanske savanner.

Læs også

Ads by MGDK