McDonalds i Danmark med stor ændring: Nu får du to færre i boksen

Generelle nyheder

24/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

McDonald's med dårlig nyhed til danske nuggets-fans.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilbage i april 2022 kom ændrede McDonalds i Danmark prisen på deres cheeseburger. Den steg fra 10 til 12 kroner.

Og det var første gang i 20 år at prisen på lige netop den burger steg, men selvom den i første omgang blev sat op til 12 kroner, kan man flere steder i landet finde den for 13 kroner.

Dengang blev prisstigningen begrundet med den stigende inflation i Danmark og nu rammer den også de populære nuggets.  

18 i stedet for 20

Det er ikke prisen der stiger men indholdet der ændres.

Helt specifik drejer det sig om McDonalds Team Box, hvor man før i tiden altid har fået 20 nuggets. Der vil dog kun kunne findes 18 nuggets fremover.

Det har fastfoodkoncernens danske afdeling afsløret overfor Se og Hør. 

Fannie Pramming, der er kommunikationschef hos McDonald's Danmark, har forklaret, at ændringen primært skyldes stigende råvarepriser. 

"Det danske hovedkontor evaluerer løbende produkterne på baggrund af en lang række parametre. At vi har valgt at nedjustere med to Chicken McNugget skyldes ikke mindst stigende råvarepriser."

Prisen stiger ikke - endnu

Og selvom prisen lige nu forbliver uændret, vil hun ikke afvise at der kan ske ændringer i prissætningen i fremtiden.

Til spørgsmål om, hvorvidt prisen kommer til at stige, har hun således svaret:

"McDonald's Danmarks hovedkontor bestemmer ikke produktpriserne, men kommer med anbefalinger, som restauranterne kan prissætte produkterne på baggrund af. Derfor kan prisen også variere fra restaurant til restaurant."