Markant prisfald: Wegovy-konkurrent sætter prisen 27 procent ned i Danmark

Generelle nyheder

03/02/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Fra den 3. februar falder startdosis på 2,5 mg Mounjaro i Danmark fra 2.157,55 til 1.579,65 kr. Prisen svarer til 1 måneds forbrug af vægttabsmedicinen fra amerikanske Eli Lilly.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der foregår en drabelig kamp på markedet for vægttabsmedicin.

Novo Nordisk havde i lang tid førertrøjen alene, men siden er der kommet flere præparater på markedet, og et af dem er produktet Mounjaro fra den amerikanske producent Eli Lilly.

Netop Mounjaro sender nu en ny bredside afsted på det danske marked, for fra d. 3. februar falder prisen på en måned forbrug med 27 procent.

Det er prisen på en startdosis på 2,5 mg, der falder fra 2157,55 kroner til 1579,55 kroner.

“Prisfaldet på Mounjaro er en god nyhed for de medlemmer, der har behov for et større vægttab, eller som ikke har opnået den ønskede effekt med deres nuværende behandling. Det gør det mere tilgængeligt at afprøve en anden mulighed uden en stor økonomisk byrde,” udtaler Luisa Enemærke, sygeplejerske hos FIT for LIVET

Kun prisfald på lavdosis

Eli Lilly har oplyst, at der umiddelbart ingen planer er om en prisreduktion for 5 mg. Denne dosis koster fortsat ca. 2.160 kr.

Mounjaro fås i 6 forskellige doser:

2,5, 5, 7,5, 10, 12,5 og 15 mg.

I Danmark er hætteglas og nogle doser fortsat kun tilgængelige via parallelimport. 

Til sammenligning er prisen for Wegovy fra Novo Nordisk ca. 1.285 kr. for de tre laveste doser. 80% af FIT for LIVETs medlemmer har allerede god effekt på de laveste doser.

Mere effektiv end Wegovy

Mounjaro fra amerikanske Eli Lilly har siden oktober 2024 officielt kunnet fås i Danmark. Ifølge kliniske studier er det pt. den mest effektive vægttabsmedicin. 

Et studie med Tirzepatid (Mounjaro) viste et gennemsnitligt vægttab på 22,5% over 72 uger (på højeste dosis 15 mg). Til sammenligning gav Semaglutid (Wegovy) et vægttab på omkring 15-18% over 68 uger (på højeste dosis 2,4 mg).

FIT for LIVET anbefaler Mounjaro til patienter med BMI over 35 og især over 40.

Læs mere om Mounjaro her.