Skyer har dog også den effekt, at de hjælper med at holde på varmen fra jorden, og derfor har temperaturerne været i den milde ende.
Det ser dog ud til at slutte nu. Ifølge DMI kommer der nemlig mere klar himmel de næste dage, og dertil kommer også et fald i temperaturerne.
Mandag
I dag lægger skyet ud, og der er også risiko for lidt regn, især i den sydveslige del af landet.
I løbet af dagen klarer det imidlertid op, og temperaturerne vil lande mellem 7 og 10 grader.
I aften og i nat bliver det mest tørt og til dels klart, bortset fra nogle lokale tågebanker. Temperaturerne ryger ned til mellem lidt over frysepunktet og 7 graders varme.
Tirsdag
I morgen får vi enkelte byger, men også mulighed for lidt sol.
Temperatuterne når op mellem 5 og 10 grader i dagtimerne.
Om aftenen og natten til onsdag bliver det mest tørt og med til dels klart vejr samt temperaturer fra lige over frysepunktet til 7 graders varme.
Onsdag
På ugens tredje dag holder det mest tørt, og der vil også være mulighed for lidt sol.
Temperaturerne i løbet af dagen når op mellem 5 og 10 grader, og natten til torsdag vil de ligge mellem 3 og 8 graders varme.