Løbeklubber skaber trængsel - hvem har egentlig fortrinsret på fortovet?

Generelle nyheder

09/02/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Løb bliver i højere grad en social aktivitet, men det skaber problemer i trafikken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Løbeklubber er i mange dele af landet blevet en fast del af byens puls, men for fodgængere som Sara Pedersen er det også en kilde til stigende frustration.

Den aktive københavner oplever, at store grupper af løbere fylder fortovene og skaber utryghed for fodgængere.

“Man skal hele tiden kigge sig over skulderen, og når de så kommer, er det med at hoppe til siden", fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Tre gange ramt på skulderen

Sara Pedersen bor i Bispebjerg og går dagligt ture omkring Lersø Parkallé, men de seneste måneder har det været en udfordring.

Hun husker, at det førhen var cyklister, hun var nervøs for, men at hun nu ikke engang kan gå på fortovet uden at skulle se sig over skulderen.

Netop skulderen er hun faktisk blevet ramt på flere nage, når du er blevet passeret af løbere, og hun har endda set en ældre mand blive væltet.

Efterlyser retningslinjer

Sara Pedersen understreger, at det er dejligt, at folk løber sammen, men hun mener, løberne må lære at begrænse sig, så der er plads til alle.

Hun oplever nemlig, at grupperne af løbere fylder hele fortovet, hvilket gør det svært for andre at benytte det.

Derfor efterlyser hun fælles retningslinjer for, hvordan løbeklubberne bevæger sig i byen.

Klub anerkender problem

Sparta, en af Danmarks største løbeklubber, anerkender problematikken og påpeger, at deres medlemmer bliver instrueret i at vise hensyn til fodgængere.

Administrerende direktør i Sparta, Dorte Vibjerg, fortæller, at deres løbere bliver instrueret i, at det altid er de gående, der har førsteret, ligesom løberne også skal undgå at fylde hele fortobet.

Hun opfordrer københavnere, der oplever problemer med løbeklubber, om at kontakte dem, så man kan finde ud af, om det er netop Spartas medlemmer, der ikke har helt styr på reglerne.